I 1992 udgav Ridley Scott sit mesterværk Blade Runner i en Director’s Cut udgave. Udover at den frygtelige voice-over var blevet elimineret, medførte den nyklippede version væsentlig andre tematiske konklusioner om Deckards skæbne. Det var ikke bare ekstra scener. Plottet ændrede sig efter instruktørens oprindelige intentioner. I årtierne efter gik der gradvist større inflation i nyklippede versioner af gamle film, med alt fra fint motiverede versioner, såsom James Cameron’s Aliens, til en bølge af teenage-spoof-film, der prøvede at sælge samme bras to gange.
Princippet med nyklippede eller udvidede versioner står stadig på nutidens skråplan, og X-Men Days of Future Past: The Rogue Cut er ingen undtagelse. Den originale biografversion varede 2 timer og 11 minutter. Denne Rouge Cut udgivelse tilføjer 20 minutter ekstra til regnestykket, bestående af mange hist-og-her scener, som formentlig blev klippet i væk i første omgang for at gøre biografversionen strammere. Det er mest krydderi til filmens fans, men ikke noget der drejer plottet i nye retninger eller tillægger personerne dybere motiver.
Men, X-men Days of Future Past er skam en betragteligt stærk genkomst af Bryan Singers tilbagevenden til mutanternes franchise, efter sidesporne med X-men 3 og Wolverines oprindelseshistorie. Skuden blev vendt med Matthew Vaughns eminente X-men: First Class, som introducerede et nyt ensemble af fortidens mutanter. Bryan Singer løber videre med stafetten ved at mikse 70’ernes kulørte mutanter med en dystopisk fremtid for hans gamle team af mutanter.
Man kan klandre nutidens X-men for manglende retningsbestemmelse. Der er umiddelbart ikke en finale forude, men derimod store imponerende føljetoner med selvkørende historier – altid efterlad en åben luge for flere X-gener. Days of Future Past sender Wolverine tilbage til 70’erne, i perioden efter First Class, for at forebygge en hændelse som vil kickstarte krigen mellem mennesker og mutanter. Pendulet svinger mellem fortid og fremtiden, dog med en forenklet og hul fremtidsverden mens engagementet ligger i 70’ernes cool kitsch.
Rouge Cut giver desværre ikke svar på nogle af de løse ender fra biografversionen, såsom mere dybde i onde Trask, der stadig beskrives som skurken uden baggrund. Eller mest af alt: En forklaring til Quicksilvers hurtige og umotiverede exit, når nu han repræsenterer nogle af filmens mest fede scener. Udover at hans speedede superkræfter ville gøre det for nemt i finalen. The Rogue Cut er bare spices, og medmindre du har en solid eksamen i biografversionen, vil du få svært ved at udpege de sømløse ekstra-scener der flettes ind i flowet. Dog stadig en glimrende X-men film.
Ekstramateriale:
Den første blu-ray udgivelse af Days of Future Past var noget underernæret i ekstramateriale, hvilket The Rouge Cut til gengæld kompenserer for. På en ekstra disc er der skolebog-eksempel på en behind-the-scene af alle filmens elementer, fra manuskript og skuespillere til tøj og effekter. X-Men: Unguarded er en hyggelige samtale-video med filmholdet om deres personlige refleksioner over X-men. Derudover et galleri og en teaser-featurette om den kommende Fantastic Four.