Vice

Indrømmet: Når en komplet ukendt film landet på skrivebordet, lurer jeg lige på nettet – hvad er det for en fisk? Når andre kritikere ikke just hylder filmen som havets prægtigste fisk, og danske distributører undviger biografsalen til fordel for hjemmebiografens ukritiske marked, så justeres forventningen efter realitetens faktum: Måske er det ikke verdens fedeste film. Så der ligger Vice med Thomas Jane, Ambyr Childers (hvem?) og Bruce Willis (Hvad..?!). Man starter fra bunden af og arbejder sig op.

Vice er en techno-action-thriller i en så tilpas nær fremtid, at nutidens kulisser kan anvendes, blandet op med lidt utopisk teknologi og smart lys sætning. Vice sælger rige mænd drømme, på samme måde som i Total Recall eller Westworld: En boligblok hvor man køber sig retten til at slippe moralen, knalde løs og udøve vold eller mord, hvis man har lysten. Ofrene er ‘indbyggere’ – kunstige mennesker som kan genstartes dagen efter og får slettet hukommelsen, hvis de bliver tævet eller pløkket af en turist i Vice.

Vice_3-17-14_0245.CR2

Det fungerer godt i begyndelsen, hvor Vice gradvist vender puslespillets brikker og afslører sammenhængen i helheden, brik for brik. Vi holdes til skærmen ved mystikkens tåger om firmaets logik og differencen mellem naturlige og kunstige mennesker. Men, en blondine skiller sig ud, drømmer om en fremtid som ikke er sket endnu, og får flashbacks fra sit eget brutale mord dagen forinden. Fuglen undslipper buret og vicepræsidenten sætter alle sejl ud for at eliminere budbringeren om hans amoralske forretning. Herefter kører en rimelig banal chase-motor med venstrehåndet action.

Ligesom sine fætre og kusiner i sci-fi-genren, har Vice potentialet til dybe problemstillinger: Hvorfor er det kun mænd som er kunder i Vice, og som får et kick ud af, at udøve vold mod de kunstige kvinder? Lurer der et tema om betændt misogyni (kvindehad) i mandens natur? Endvidere temaet om menneskets eksistens, morale, minder og erindringer, flydende identiteter. Hvad betyder det for vores personlig etik, hvis vi får lov til at begå mord for sjov skyld. Men i modsætning til sine artsfæller, som Blade Runner og Strange Days, så glemmer Vice at tale om problemet. I stedet lander billetten på billig fredagsunderholdning og famlende forsøg på at skabe en visuel cool film for færrest mulige midler.

VICE_02

Der er tempo og skudsalver. Og der er coolness og futuristiske kulisser. Og der populisme og industrielle skurke. Men Vice har også en irriterende hang til overgjorte hentydninger, hvor pointer bøjes i neon og personerne er slebet efter irriterende stereotypiske forestillinger, så som den utilpassede strømer med klistret hår, læderjakke og en gennemgnavet tændstik i munden. Eller tåkrummende dialoger som var der læst højt fra en børnebog. Derfor ses Vice bedst som det filmen er: En omgang netto-sci-fi-action med videomarkedets svage næringsindhold. Filmisk junkfood.

Ekstramateriale:

En kortfattet behind-the-scenes om filmens baggrund.

 

Seneste Nyheder

Mere fra filmens verden