Det virker møntet på Matt Damons filmskæbne. Hans lille birolle i Christopher Nolans Interstellar repræsenterede menneskeartens kraftfulde overlevelsesinstinkt, men forblev kun et smalt kapitel i den store, enigmatiske rumrejse. Damons femten minutters kamp for kompromisløs overlevelse er derimod i skaleret op til to timers galaktisk Robinson Crusoe, når han i Ridley Scotts The Martian strander på Mars, kun med sin drift for livet, faglighed og problemløsende metodik som drivkraft. To timers Palle alene på Mars fortæller om menneskets repræsentant som, med udsigten til sin undergang, drives frem af instinktets unikke trang for overlevelse.
Ridley Scott er på hjemmebane i rummets uendelige tomhed med dén overmenneskelige visuelle iscenesættelse han demonstrerede allerede i Alien. Knivskarpe kompositioner og stilrent design gør The Martian til et studie i Scotts filmiske selvsikkerhed. Det er også et glædeligt gensyn med den minimalistiske simplicitet og kirurgiske teknik instruktøren tidligere var så eminent i, men som blev glemt i hans linje af sporadiske metervarer. Det er en subtil tilfredsstillende følelse at se Scott atter gøre det han gør bedst.
I modsætning til redningsaktionen i Ron Howards Apollo 13, så er der ingen følelsesporno i The Martian. Ingen familiemedlemmer og børn som står med bævrende underlæber mens de kigger mod farmand i rummet. Ingen forceret panik, psykologisk overdrev og behov for Kleenex-pakker. Og hvor er det dog befriende. The Martian fokuserer stringent på sin problemstilling med faglighed og metodik. Beplantning af kartofler på Mars, log-journaler, fødevarer rationering, binære kommunikationsmetoder og civiliseret opførsel. Sådan som Robison Crusoe sikrede sin overlevelse, og en god måde at engagere sig i filmens formål – som dog afsluttes med den obligatoriske spændingshunger Hollywood ikke undvære.
Med sin tone af mere hjerne og færre følelser har The Martian fundet en skråsikker plads blandt de Oscar-nominerede for årets bedste film. Nok ikke en kandidat som bookmakerne satser en formue på, og måske mere et symptom for at Ridley Scott har været endnu en forbigået instruktør hos Akademiet. Tidligere nomineret for Thelma & Louise og Black Hawk Down, men kaminhylden er stadig tom hjemme hos Scott, så nomineringen er muligvis et motiverende klap på skulderen for at være blevet i gamet. The Martian er alligevel lysår bedre end genrens metervarer og Matt Damons levende ekspertise bærer historiens krævende præmis sikkert hjem til landingsstellet.
Ekstramateriale:
Blu-ray udgivelsen er suppleret med den forventelige omgang making-of, men derudover også nogle særprægede mockumentaries og kunstige iscenesættelser der omhandler filmens historie, bl.a. videodagbog fra Mars-ekspeditionen og nyhedsprogram om NASAs håndtering af krisen. Lidt spøjst og akavet på samme tid. Føles konsekvent som promo-materiale, der er taget ned fra hylden og lagt som fyld på skiven.