The Giver der er baseret på bogen af samme navn handler om Jonas (Brenton Thwaites) der lever i en verden af sort og hvid. Farver er med til at folk bliver uenige så derfor har nogle besluttet at fjerne alle farver så folk kan leve i harmoni med hinanden. Hvert individ har deres opgave i livet og når de unge bliver en vis alder bliver det besluttet for dem hvilket job de skal have resten af deres liv.
Nogle bliver rugemødre, andre bliver plejere af enten babyer eller ældre mennesker og Jonas er blevet så heldig at blive udnævnt til The Receiver. Denne særlige stilling er der kun en af i samfundet og Jonas skal i lære hos The Giver (Jeff Bridges) som har al viden.
The Giver har til opgave at han i sin hukommelse skal have hele samfundets baggrundshistorie, så svarene på hvorfor de lever i en sort/hvid verden, hvorfor de ingen følelser har, hvorfor de skal tage injektioner dagligt osv.
Men når man har fået denne viden kan man så leve i en verden uden farver og følelser? Kan man leve med at vide hvad der i virkeligheden sker når folk bliver ”released”?
Filmen minder utroligt meget om Divergent, f.eks. når de unge når en vis alder hvor de får det erhverv de skal arbejde med resten af sit liv og denne kan der ikke laves om. I begge film er det 2 magtfulde kvinder der jagter helten i filmen, i denne film er det Meryl Streep der spiller Chief Elder. Måske er det også derfor man ikke rigtig har hørt om The Giver fordi Divergent dominerer denne genre og at skuespillervalget i Divergent har været betydelig bedre end det er i The Giver.
Jeg kan læse mig til at bogen bag filmen kom før Divergent og måske nok har været inspiration for forfatteren bag Divergent. Men da jeg ikke har læst nogle af bøgerne kan jeg ikke sige noget om de lige så ens som filmene er.
The Giver er ok, men ikke mere end det. De har en lidt irriterende måde at tale på, men det er pga. de ikke må vise følelser derfor bliver det et sådan lidt kantet sprog.
Billede & Lyd:
Format: 2.35.1
Lyd: Engelsk DD 5.1
Undertekster: Dansk, norsk, svensk og finsk
Special Features (Ekstra materiale):
Jeff Bridges presents the original script reading (feat. Lloyd Bridges) (en 18-20 årig gammel optagelse med Jeff Bridges familie der læser scener fra det originale manuskript).
From page to screen (produceren, skuespillerne, forfatteren og instruktøren taler om bogen bag filmen og om at bringe den til live, samt om hinanden og deres roller).
Extended scene ”Jonas’ harrowing journey” (en udvidet scene fra filmen)
Ordinary human featurette with Onerepublic’s Ryan Tedder (sangeren fortæller om at lave sangen og hvad den skal fortælle).
Author Lois Lowry on The Giver (bogens forfatter fortæller sin mening om filmen i forhold til bogen).
Trailers for 3 andre film.