Hold da op, hvor er Adam Sandlers popularitet dalet på det seneste… Tilbage i 90’erne var han en af de allermest populære skuespillere inden for genren, og på trods af at anmelderne sjældent klappede i hænderne af begejstring, så stod publikum altid i kø for at komme ind og se hans nyeste film. Denne popularitet fortsatte efter årtusindskiftet, og især film som ”Click”, ”The Longest Yard” og ”Grown Ups” formåede at skovle millioner af dollars ind på verdensplan, men for nylig er det desværre gået stejlt ned ad bakke for stakkels Sandler.
Kvaliteten har sjældent været af særlig høj kaliber i hans komedier, men som publikum forventer man naturligvis en eller anden form for underholdning. Det var ikke, hvad man fik i ”Jack and Jill” – et pinligt makværk, som gik over i historiebøgerne, da den ryddede bordet ved det årlige Razzie Awards Show. Filmen er den suverænt værst anmeldte Sandler-film nogensinde, og selv hans trofaste publikum rystede på hovederne verden over. Der gik ikke mange måneder, før ”That’s My Boy” landede i biograferne verden over, men den endte med at blive en af sommerens allerstørste flops. Noget tyder på, at mange gav op efter ”Jack and Jill”, hvilket naturligvis er forståeligt nok, men for os, der stadig har en lillebitte plads i hjertet til Sandler, er det glædeligt at konstatere, at ”That’s My Boy” faktisk slet ikke er så slem, som man umiddelbart skulle tro.
Da Donny (Adam Sandler) var 13 år, startede han en hed affære med sin lærerinde Miss McGarricle (Eva Amurri Martino), men det hele sluttede brat, da de bogstavelig talt blev taget med bukserne nede. McGarricle ender højgravid i fængsel, og Donny bliver landskendt som den 13-årige dreng, der gjorde sin lærerinde gravid. Efterfølgende må han selv opdrage sønnen, og det er ingen nem opgave. 25 år senere er Donny dog en falleret døgnflue, der er totalt flad, men opdager, at hans søn, der er blevet en succesfuld forretningsmand, skal giftes. Men vil sønnen, som Donny i sin tid døbte Han Solo (Andy Samberg), overhovedet have noget at gøre med sin uduelige far?
Ja, helt godt lyder det altså ikke, og jeg skal nok heller ikke være den første til at sige, at plottet i ”That’s My Boy” er tåbeligt. Men har man nogen som helst form for kendskab til Sandler, så kan det ikke komme helt bag på en. Dog skal det siges, at sammenligner man med handlingen i ”Jack and Jill”, så fremstår ”That’s My Boy” som noget i stil med ”Godfather”. Er man på forhånd vred på Sandler, så vil man formentlig irriteres af, hvad der foregår på skærmen, men umiddelbart kan jeg ikke se, hvorfor ”That’s My Boy” skulle være så meget dårligere end alle mulige andre komedier, som Hollywood spytter ud en efter en.
Guilty as charges – jeg har længe været stor fan af Sandler, og derfor er det meget muligt, at ”That’s My Boy” faldt bedre i jord hos mig, end den vil gøre hos mange andre. Er man en af dem, som opgav Sandler efter sidste års ”Jack and Jill”, så skal det konstateres, at denne film er langt bedre. Det betyder dog ikke, at det ligefrem er en god film. ”That’s My Boy” indeholder ”jokes” hvert 20. sekund, og derfor er det klart, at det ikke er alle sammen, som er lige gode. Mange af dem falder hårdt til jorden, andre frembringer et lille smil på læben, og nogle får oven i købet en til at grine. Som stor filmentusiast genkender jeg dog en god film, og ”That’s My Boy” er i sidste ende ikke en af dem, men mindre kan skam også gøre det. Tilhængere af Sandler kan glæde sig over, at han næsten er til stede i hver eneste scene, og det kan tydeligt ses, at han nyder hvert et sekund. Og selvom man ikke skulle tro det, så frembringer Vanilla Ice (kan I huske ham?) utroligt mange uventede grin, og det er disse øjeblikke, der i sidste ende hiver ”That’s My Boy” op fra at være en halvdårlig film til udmærket underholdning.
Billede og lyd
Billedformat: 1080p HD 2.40:1. BD-udgivelsen af ”That’s My Boy” byder på et rigtig flot transfer. Farverne er klare og naturlige og der er ikke skyggen af støv eller andre digitale forstyrrelser.
Lydformat: Dolby Digital 5. 1 (DTS HD). Der er heller ikke meget at påpege ved lydsiden. Både lyden og musikken kommer klart igennem.
Konklusion
Det er enkelt nok. Her er intet nyt – ”That’s My Boy” er i den grad en rigtig Sandler-film, og derfor vil fans garanteret føle sig god underholdt. Til gengæld vil folk der er trætte af ham nok hade hvert eneste sekund. Filmen ser lækker ud i HD, men der er ikke meget ekstramateriale at komme efter. Det ville være rart hvis Sandler holdt en pause fra komediegenren, efter at ”That’s My Boy” blev en kæmpefiasko i biograferne. I stedet burde han fokusere mere på de seriøse roller som i ”Punch-Drunk Love”, ”Reign Over Me” og ”Funny People”. Med disse film beviste han, at han var mere smidig end man egentlig skulle tro, og det ville være rart at se ham bruge kræfter på mere af den dur. Film som disse er i hvert fald grunde til, at jeg ikke har opgivet gode gamle Sandler endnu.
Film 3/6
Billede og lyd 5/6
Ekstramateriale 2/6
Samlet vurdering 3/6