Som det sidste hjørnespark fra den postmoderne æra, ankom Ninja Turtles i slut 80’erne. En muteret hybrid tæmmet i en popkulturel fabrik, ridende på en uventet storm af succes. Det var dengang big data ikke kunne sikre en markedssucces. Dengang studierne prøvede noget og mærkede efter om det virkede. For os, som var der, midt i stormens grønne øje, sidder skildpadderne fast, kategoriseret i vores mental arkiv under nostalgiens varme følelse og myten om vores kulørte barndom med actionfigurer og tegnefilm lørdag morgen.
Begejstringen var mildest talt ætsende da den første live action spillefilm om Ninja Turtles blev udgivet i 1990, og selvom animatronics vellykket løftede opgaven for at bringe skildpadderne til levende live, så var teknologien ikke moden til at bringe os hele seriens ensemble til det store lærred. Specifikt den talende hjerne, Krang, i maven på hans kæmperobot, og hans krigsmaskine fra en anden dimension: Technodrome. Det krævede fødslen af CGI at fuldende Teenage Mutant Ninja Turtles på det store lærred. Desværre ikke mens jernet var varmt. Langt fra.
Markedet i dag er skåret på tværs. Der er mænd på 40, som var fans og har et nostalgisk hjerte for de grønne padder. Og så er der nutidens børn, forført af nymodens TNMT produktioner, som deres selvsamme fædre ikke kan fordrage. Kan man finde en tone som begge parter bryder sig om? Det lykkedes – ikke i den Michael Bay producerede reboot fra 2014, som sprællede på ryggen men sort komik og manglende sans for popkulturens sjæl. Løsningen er oplagt: Hvis paddernes skal reddes fra ligegyldighedens implosion, så skal der en gammel fan i instruktørstolen. Dave Green har fundet kulturens tone, og selvom der stadig er plads for forbedring, så er Out of the Shadows en effektiv metervare mange niveauer over sin forgænger.
Dave Green bruger sin film til at rekonstruere tegnefilmens gamle kitsch, men historiemæssigt er det mest en undskyldning for at udvide ensemblet af gamle Turtles-karakterer: Rocksteady & Bebop, de to lyststyrede lakajer for Shredder. Den skråsikre selvtægtsmand, Casey Jones, som i denne film desværre ikke indfrier sit potentiale. Og mest af alt; Krang i hele sin pragt, som en slimet hjerne i maven på en super-robot, fuldstændig kørt op over sit ikoniske supervåben: Technodrome. Et efterhånden mangfoldigt ensemble formår at indgå i en sammentømret historie – noget som andre superheltfilm typisk mister, når der er for mange karakterer med på spolen. Det er ikke moderne kunst – men det fungerer!
Out of the Shadows er en væsentlig forbedring som gør ære af 90’ernes, kitschede popkultur, moderniseret med nutidens CGI. Oplagt til en far-søn filmoplevelse (eller for mødre som også var med på Turtles-bølgen), hvor mindreårige får en virilt actioneventyr, mens voksne kan “nyde” synet af Krangs slimede korpus og de mange easter eggs fra den animerede serie. Der er både plads til forbedring og åbne døre for flere efterfølgere. Næste gang vil jeg gerne se en mere kompleks Casey Jones med masken på, men hvis Turtles fortsat kan udvikle sig så positivt som tilfældet her, er energien absolut ikke spildt.
Ekstramateriale:
Blu-ray udgivelsen af Out of the Shadow har både 3D og 2D udgave, samt en række promoverende ekstrafilm om filmens tilblivelse, og lidt slettede scener.