Da den overraskende nyhed omkring en efterfølger af Taken dukkede op, blev man ikke blot overrasket men mere eller mindre skeptisk over, hvordan en mulig efterfølger dog kunne brygges sammen. Det lugtede langt væk af masseproduktion med fokus på pengeindtjening, men ved nærmere eftersyn virker filmen i sin helhed til at være en ganske underholdende omgang action.
Olivier Megaton(Transporter 3) har taget styringen og instrueret denne hektiske efterfølger. Bryan Mills(Liam Neeson) reddede i etteren sin datter fra menneskehandel ved at aflive en helvedes masse mennesker, hvor han benyttede sig af sine agent-evner og på samme tid kunne pointerer med sin overdimensionalt store størrelse at man ikke skal fucke med ham – med mindre man ønsker at få sine tænder med hjem i en pose altså.
Familien til en af de afdøde slavehandlere bringer hævnen på banen, og beslutter sig for at føre krig mod Bryan og hans familie. Nu er det op til denne ukuelige macho-helt at redde dagen igen og en gang for alle sætte en stopper for dem, som ønsker hans familie ondt.
Handlingen er som sådan meget simpel og minder selvfølgelig om dens forgænger, men formår alligevel at bringe nogle nye elementer på banen. Kameravinklerne er noget mere hektiske, afbalancerede og ikke mindst fantastisk godt skruet sammen, hvilket adskiller sig lidt fra etterens mørke, dystre, men særprægede sammenklipning. Den altid onde, russiske skurk spillet af Rade Serbedzija leverer en pragtpræstation som den hævntørstige bad-guy, og Bryans datter spillet af Maggie Grace har også fået langt mere spilletid i 2’eren – hvilket faktisk skaber en ret så god dynamik i handlingen.
Tempoet er selvfølgelig bygget op omkring et kapløb med tiden, og med voldsomt fede effekter og en spændende handling, bliver man hurtigt suget ind i universet endnu en gang. Der er dog nogle væsentlige forskelle fra etteren, som gør, at filmen langt fra kan måle sig med sin forgænger. Filmen er skrevet af Luc Besson(Léon, Det Femte Element) som har stået bag manuskripterne til alle Transporter-filmene, hvilket tydeligt har sat sit præg på denne film. Den er meget mere bilfokuseret, montage-sammenklippet og ikke mindst fokuseret på nogle lange, forventede slagsmål mellem de gode og de onde. Det fungerede rigtig godt i Transporter-trilogien, men det ændrer lidt det forventede image i Taken-franchisen. Det gør den som sådan ikke til en dårlig film, men gør alligevel forventningen til endnu en film af samme skuffe umulig.
Lyd- og billedsiden er overraskende positivt for en DVD-skive, da billedet står ualmindeligt skarpt på skærmen og lydkvaliteten er nøje redigeret med hensyn til glasklar diskant og øredøvende baslyde.
Samlet set kan man med god samvittighed kalde Taken for en ’ener’, hvorimod toeren er lidt mere i retningen af noget helt andet, dog uden at miste sin seværdighed. Taken 2 er en rigtig god action-film med sublim underholdning samt et herligt gensyn med de kendte personer, men den er langt fra i nærheden af etteren eller noget af det, som gjorde etteren så seværdig. Liam Neeson er velspillende som altid og gør en bragende indsats i denne efterfølger, men selve den samlede fornemmelse hele filmen i gennem indikerer ikke den rigtige magi fra forgængeren, og at filmen mest af alt er stykket sammen til en skuespiller som f.eks. Jason Statham.
Uanset hvad er filmen i hvert fald rigtig underholdende og spækket med fede action-sekvenser, macho-elementer samt en intens handling. Skuespillet er formidabelt og kigger man på filmen, samt vurderer den for dét, den er, er filmen alt i alt en sublim actionfilm med nogle fede referencer til en fantastisk forgænger.
Ekstramateriale
Udover en spandfuld trailers til andre film finder man en ’bag om filmen’-dokumentar, som går i dybden med selve arbejdet sammen med nogle få kommentarer fra Liam Neeson. Derudover finder man også nogle fraklippede scener og et fotogalleri. Der er ikke specielt meget underholdning i bonussektionen, men afslutter alligevel filmen på fornem vis.