I forbindelse med premieren på INSURGENT, som er 2. kapitel i Divergent serien, kommer Hollywoodstjernerne SHAILENE WOODLEY og THEO JAMES torsdag den 12. marts på besøg i København.
I forbindelse med besøget afholdes en pressedag, hvor den skandinaviske presse kan møde stjernerne og tidligt om aftenen, den 12. marts, afholdes gallapremiere på filmen i Imperial biografen.
Billetter til denne gallapremiere bliver sat til salg via NFBio.dk onsdag den 4. marts kl. 12.00.
Billetsalget til biografpremieren den 18. marts starter i dag den 2. marts landet over. For mere information kontakt din lokale biograf.
SHAILENE WOODLEY (24), der spiller Tris Prior, er på rekordtid blevet en af Hollywoods nye unge stjerner, og efter hendes anmelderroste præstationer i bl.a. The Descendants (2012) og En flænge i himlen (2014), der solgte hhv. 131.000 og 144.000 billetter, spås hun allerede en lovende fremtid som en af sin generations største skuespillerinder.
Engelskfødte THEO JAMES (31), der spiller Four, har inden sit gennembrud i Divergent bl.a. spillet med i tv-serier som Downton Abbey og Golden Boy og på spillefilmsiden har han bl.a. en fast rolle som David i action fantasy-serien Underworld.