Richie Furst (Justin Timberlake), er en Princeton elev med speciale i økonomi og forretningsstrategi. Han prøver at tjene til at kunne betale for studiet gennem online gambling sider, men presses af skolens rektor til at stoppe sin gambling, eller alternativt forlade den prestigefyldte skole. Richie sætter i et sidste alt-eller-intet forsøg hele sin opsparing på spil og ender med at tabe det hele. Da det går op for ham, at han er blevet snydt af selve firmaet bag gambling siden, og ikke har tabte pengene på reel vis, flyver han til Costa Rica for at opsøge den stenrige playboy Ivan Block (Ben Affleck), der er indehaver af gambling emperiet.
Block beundrer den unge Richies mod og intelligens, og ansætter ham til at være manager for forretningsanliggender, et job med skyhøj løn og en tilhørende livsstil der får Richie til at glemme alt om studierne. Langsomt viser dig sig dog at være mange skyggesider ved både jobbet og Block som person.
Runner Runner starter sådan set godt, men klicheerne står nærmest i kø fra det øjeblik Richie lander i Costa Rica, fra den naive hovedperson selv, over den rige playboy der ingen midler skyr, Richies afdankede ludoman af en far, til pigen han forelsker sig i, der selvfølgelig ”tilhører” Block. Det hele er som taget ud af en 80’er actionfilm, hvor stoffer bare er blevet skiftet ud med online poker, pigerne er dullet op til 2013 og kameraene har fået lagt så mange farvefiltre på, at selv CSI Miami kommer til at fremstå mat og grynet.
På plus siden er der mange flotte locations og scener fra sitet i Costa Rica, men det hele ville egne sig bedre som Justins næste musikvideo end en egentlig spillefilm.
Det bringer mig til det næste problem, skuespillerne, jeg synes Justin Timberlake var god i ”Social Network”, men det har måske været fordi hans personlighed ligger så tæt op af rollen, for Runner Runner afslører at han bestemt ikke er nogle stor karakterskuespiller, det han leverer er ganske enkelt ikke troværdigt. Ben Affleck har efterhånden bevist, at han både kan fungere foran og bagved kameraet, men hvad han har set i denne rolle er mig ubegribeligt, og det virker heller ikke som om han gør noget for at redde filmen. Gemma Arterton er så anonym, at alle hendes scener kunne være klippe ud af filmen uden man ville opdage det.
Billede og Lyd:
Billede og lyd er klart det bedst ved denne udgivelse, knivskarpt transfer ingen snavs eller andre forstyrrelser. Skønne og indbydende billeder fra Costa Rica, dog kunne de med fordel skrue lidt ned for farvefiltrene til min smag.
Ekstramateriale:
De obligatoriske trailers, et par slettede scener og en 17 min lang dokumentar som fortæller historien om online gambling, den er ikke uinteressant men meget centreret omkring forholdene og historikken i USA.
Konklusion
”Runner Runner” er bare en klichefyldt og intetsigende film, den er svær at anbefale selv som lejefilm til en drengeaften, vent til ”The Wolf of Wallstreet” kommer, eller gense ”Casino”… selv ”License to Kill”, trods horrible stunts og Timothy Dalton som James Bond, er en film i genren med mere på hjertet.