Det var en hverdag i slutningen af 80’erne. Min skoleven og jeg stod i Palads-biografen og spejdede over det store udvalg af filmplakater. Vil ville i biffen. Vi vidste bare ikke hvad vi skulle se. Rent tilfældigt, og måske med udelukkelsesmetoden, rettede vi pegefingeren mod en filmplakat som umiddelbart virkede morsom. “Prinsessen og De Skøre Riddere”, hed den. Billetten blev handlet, og ind trådte vi i en af de mikroskopiske biografsale. Hm… som de eneste i hele salen. Bagefter, da rulleteksterne fylde lærredet, tænkte jeg: Ok, den var da hyggelig nok. Ikke blændende. Men jeg kunne ikke forestille mig, hvor meget denne film ville betyde i fremtiden. Hos mig og de tusindvis af fans som kender replikkerne udenad.
The Princess Bride var et symptom på datidens viraleffekt. Det var ikke en spontan biografbasker i 1987, men voksede i eftermælet på TV, VHS og hos filmelskere som anbefalede den til hinanden. “Hey, du skal lige se den hér film…” Gradvist blev filmen anerkendt for dens elskværdighed og ærlighed. Populariteten voksede, og titlen møvede sig op på IMDBs top250 over alletiders bedste film. Det havde ingen troet tilbage i 1987. Heller ikke mig.
Der findes sikkert mange børn af 90’erne og 00’erne som ikke har set The Princess Bride, men ligesom Star Wars sagaen, er det en film som burde gå i arv mellem generationer. Fra en tid, hvor man ikke lavede film af pengegriske årsager, hvor man ikke havde store budgetter og vilde effekter til at redde sin røv, og hvor instruktør Rob Reiner havde sin storhed med Spinal Tap, When Harry Met Sally og The Princess Bride. Gode historier med charme, masser af innovation og hamrende dedikerede skuespillere.
The Princess Bride er klassisk eventyr med et moderne twist. I sin sygeseng sidder en dreng (Fred Savage) og spiller 8bit baseball på sin konsol (uha, digital underholdning var allerede farefuldt dengang). Ind træder farfar, herligt båret af Peter Falk, med sin gamle, brune eventyrbog under armen. En bog som har gået gennem hans familiegenerationer, som nu skal læses for barnebarnet. (Ret meget et symptom for hvordan filmen også har vundet fodfæste).
Det er ikke dit typiske Disneyficerede eventyr, men heller ikke den absurd-komiske Monty Python stil. Princess Bride er et sted derimellem, på vægtskålen mellem hjertevarme og den krøllede, selvrefleksive komik. Smukke Prinsesse Buttercup skal giftes med landets prins, men kidnappes af tre udpræget særlige mænd: Den kloge Vizzini, den spanske sværdmester Inigo og den gigantiske Fezzik. Men i halen på dem, jagtes de af Buttercups gamle kærlighed, stalddrengen Westley, som var erklæret død med vender tilbage forklædt som en frygtet og ualmindelig begavet pirat.
The Princess Bride indeholder skam klassiske elementer fra eventyret: Jagten på ægte kærlighed, tallet tre og en række prøvelser som helten skal gennemgå. Men, alt serveres med tungen i kinden, konstant med fingeren på stand-by knappen for at afbryde eventyrets selvhøjtidelighed. Og alligevel med filmens sjæl intakt, dedikeret til karaktererne og de fantastiske personligheder. Det hjælper også betragteligt at have et bagkatalog af enestående one liners, som filmens fans kan repeterer årene efter: “As you wish”, “Inconcievable” og “Hello my name is Inigo Montoya. You killed my father prepare to die”. – Er du fan, ved du hvad jeg taler om.
25 år, og mange standarder, senere er Princess Brides genoplivet til markedets mest aktuelle fysiske medie: Blu-ray. Dette er en fortrinlig udgivelse tilegnet både det filmhold som stod bag, men i særlig grad også de fans som gennem årtier har sikret filmens overlevelse. Kvaliteten er fortræffelig, og med i ekstramateriale er der lunefulde anekdoter om tilblivelsen og fankulturen. Er du fan, har du som pligt at købe denne film – og vise den til dine børn.
Billede & lyd:
Kvaliteten af billedet er blevet prioriteret højt i denne Blu-ray genudgivelse. Selv de gamle lidt teatralske lyssætninger og tegnede kulisser fra 80’erne, ser ud til at fået en kosmetisk farvejustering mod mere realistiske kontraster, uden at tillægge filmen syntetiske filtre. Kort sagt: The Princess Bride er så flot som den burde være.
Lyden virker også bedre afbalanceret. Især i den monumentale sværdkamp i filmens midte, kommer replikker, effekter og musikalsk tempo fint i sammenspil på et fælles niveau. The Princess Bride både ser og lyder betragteligt bedre, end de TV og VHS-udgaver som fans har levet med i 90’erne.
Ekstramateriale:
Trods en lidt flad præsentation, så gemmer blu-ray udgaven af The Princess Bride på lækkert og indsigtsfuld ekstramateriale, særligt møntet filmens inkarnerede fans. En samtale mellem Rob Reiner, Robin Wright og Cary Elwes giver hyggelig og personligt baggrundsinformation om filmen. Envidere dokumentar om filmens fankultur, gammel trailer, kommentarspor med Rob Reiner, m.m.. Det er obligatorisk materiale for dem som har “As You Wish” tatoveret på armen (mindre kan gøre det).