Operation Argo vandt Golden Globe 2012, Bedste drama og Bedste Instruktør

Filmen Operation Argo vandt i går to prestigefyldte priser ved årets Golden Globe prisuddeling. Den løb med prisen for Bedste drama og Ben Affleck blev hædret med prisen for Bedste Instruktør.
Allerede i starten af det nye år vandt filmen prisen for Bedste film og Bedste instruktør ved Critics’ Choice Movie Awards. Samtidig er den blev nomineret til hele 6 priser ved det kommende engelske Bafta Award.
Operation Argo er en drama-thriller som er baseret på virkelige hændelser. Filmen fortæller historien om den 4. nov 1979 da den iranske revolution nåede sit kogepunkt og militante styrker stormede den amerikanske ambassade i Teheran. 52 amerikanere blev taget som gidsler. Midt i alt kaos, lykkedes det seks amerikanere at slippe væk og søge tilflugt hjemme hos den canadiske ambassadør.

Filmen fortæller om den hemmelige og dramatiske redningsaktion som fandt sted og som var så utrolig, at det kun kan ske i film og ved hjælp af Hollywood.

Filmen er netop også blevet nomineret til 7 Oscars ® – herunder også i kategorien Bedste Film.

Filmen kan stadig ses i udvalgte danske biografer.

Seneste Nyheder

Mere fra filmens verden