Ny luksusbiograf ser dagens lys i Ringsted med fire top moderne sale

Biografejer og filmproducent Michael Obel har et langt CV bag sig i filmbranchen. Faktisk blev han født i en biograf i Nordjylland, og for 17 år gik han ind i sit første biografprojekt i Helsingør sammen med et par kollegaer, fordi han havde en drøm om at trække sig tilbage som billetkontrollør i egen biograf. Biografen i Helsingør var den første nybyggede biograf i Danmark oven på krisen i 80’erne. Det blev en kæmpe succes og var med til at starte en bølge af renoveringer af eksisterede biografer rundt omkring i landet, og flere andre begyndte at bygge nye biografer.

MovieHouse Hellerup er nu blevet 1 år, og det er lykkedes at introducere en ny biografoplevelse, som samtidig fastholder traditionen af de klassiske biografværdier. I en tid hvor der er 1000 muligheder for at se film på TV eller iPads eller andre konsoller mere eller mindre gratis, vælger publikum alligevel at besøge biografen, når de ser film.

”Det er en drøm, der går i opfyldelse, når vi åbner MovieHouse Ringsted. Med vores succes i Hellerup har vi erfaret, at folk er begejstret for at vi gør noget særligt ud af biografoplevelsen i MovieHouse.

At se film er en fællesskabsoplevelse. Derfor tilbyder vi Cafe-hygge før eller efter filmen, hvor publikum kan spise, snakke og drikke et godt glas vin eller blot nyde byens bedste cappuccino. Vi har designet små borde med en lille bordlampe, der står ved siden af vores velourbeklædte luksus-liggestole, så det er muligt for publikum at tage et godt glas vin, en øl eller bare en klassisk cola med ind salen under forestillingen.

Min kone Tatjana og jeg har rejst det meste af verdenen rundt for at finde møblerne til vores Cafe og Biografsale. Det gælder den store pejs og de antikke lædermøbler der kommer fra Provence til de italienske marmorborde, veloursofaer, ægte persiske tæpper fra Mellemøsten, originale Hamambade vaske fra Istanbul, over til gode danske designmøbler. Vi har sågar selv fået produceret krystallysekronerne, der hænger i cafe og i biografsalene.

Selvom vi indretter biografen med topmoderne True Color Laser projektion og Dolby Atmos lyd, så oplever vi, at hyggelige omgivelser spiller en stor rolle, når man som publikum skal vælge biograf” udtaler Michael Obel.

”Ydermere har det vist sig i Hellerup, at MovieHouse med både Cafe og biografen er meget populært hos virksomheder, som benytter biografen til virksomhedsarrangementer for personale eller til kundearrangementer. Det skyldes den unikke mulighed for både at lave store præsentationer på biograflærredet og bespise deres gæster i cafeen evt. kombineret med en god film der gør arrangementet særdeles attraktivt” slutter Michael Obel.

Michael Obel har arbejdet 10 år på Nordisk Film og har produceret knap 40 film som selvstændig filmproducent i Thura Film.

Obel har sat Filmproduktionen på kunstpause imens hans og konen Tatjana Obels drøm om at skabe den personlige og hyggelige biografoplevelse leves ud i livet.

Biografejer Michael Obel ejer biografer i Helsingør, Hjørring, Slagelse og Hellerup har arbejdet på at realisere MovieHouse Ringsted i flere år.

Morten Stefansen er biografdirektør i MovieHouse Ringsted. Morten er 42 år, født og opvokset i Slagelse, hvor han stadig bor med sin kone og to børn. Udover MovieHouse Ringsted er han også biografdirektør i Panorama Slagelse, hvor han har arbejdet i fire år. Morten elsker film og sætter en ære i at yde den ypperste service for biografens gæster.

Jesper Strube er ansat som biografchef i MovieHouse Ringsted. Jesper er 45 år og gift med Kamilla, som han har tre børn og en hund med. Jesper bor i Roskilde og er oprindelig uddannet folkeskolelærer, men har de sidste 13 år drevet tre Paradis butikker i Roskilde. Jesper valgte at skifte fag, fordi han altid har elsket at gå i biografen og glæder sig til de nye udfordringer i Ringsted.

Seneste Nyheder

Mere fra filmens verden