Det som har tilført filmserien Mission: Impossible ny energi i hvert akt, er repræsentationen af en unik instruktør som lægger et unikt præg på hver film: Brian De Palma med hans kryptiske klipning, lange one-shots og trapper, trapper, trapper. John Woo med slowmotion action-ballet, god/ond symbiosen og religiøse duer. J.J. Abrams med hans glødende farver, lens flares og set-up pay-off fra ekspertisen i tv-serier. Og senest i Ghost Protocol hvor tegnefilm-instruktøren Brad Bird tilføjede filmen en cartoon komik og levende formsprog. En smart måde at fornye en franchise hver Ethan Hunt får en ny mission – should he choose to accept it. (Men han siger jo aldrig nej).
Det femte udspil i Mission: Impossible har derimod en ret anonym personlighed i instruktørstolen. Christopher McQuarrie har masser af rutine som manuskriptforfatter, og skrev forinden også Ghost Protocol. Han har tidligere arbejdet sammen med Tom Cruise, bl.a. med krimien Jack Reacher, men trods hans ferme håndelag og stilsikre rutine i filmproduktion og actionscener, så besidder McQuarrie ikke et filmisk trademark som er hans eget. Ikke noget som brænder igennem lærredet og gør det en åbenlys McQuarrie-film.
Derfor vender Ethan Hunt tilbage for femte gang i den mindst personlige film. Hvis du allerede har set Rogue Nation i biograferne, kan et gensyn måske føles mere som en repetition, for selvom man husker scenerne, de vanvittige stunts og Cruise der hænger ude på et fly, så er den spinkle historie en temmelig forglemmelig affære.
Ethan Hunt jagter forbryderorganisationen, Syndikatet, som åbenbart har infiltreret IMF og gør Mr. Hunt en herreløs hund med et mål. Undervejs møder han dobbeltagenten, Ilsa Faust, som måske, måske ikke trækker helten rundt ved næsen, men alligevel repræsenterer den svenske skønhed et tiltrængt, solidt alternativ til kvinder i spionfilm. Syndikatet ledes af Lane, en noget kedelig, uambitiøs og forglemmelig filmskurk som synker i et med baggrunden. Det er en arketypisk konstellation af funktioner for handlingen som ligger fladt i én dimension.
Rogue Nation er en rutinepræget film baseret på kravspecifikationen fra forrige film: Det vilde stunt, det kreative indbrud i topsikrede rum og den adrenalinpumpende jagtscene. Internationale scener fra Wien til Marokko. Tørre, bureaukratiske politikere i kontrast med viljestærke feltagenter. Gadgets og gummimasker. Enkeltdelene fungerer, men helhedens manglende karisma og personlighed gør samtidig Rogue Nation til det hidtil svageste led i missionernes bibliotek. Eskapismens fornøjelse og samlingen af det mangfoldige team har stadig et lunt midterpunkt, men næste gang skal vi altså se en mere interessant instruktør i stolen, inden franchisen rammes af metaltræthed. Do you choose to accept this mission, Mr. Cruise…?
Ekstramateriale:
Blu-ray udgivelsen er forsynet med otte dokumentarer om filmens baggrund og særligt udvalgte scener. Det er ret kortfattet, skematisk og selvpromoverende hvor Tom Cruise roses hvert minut af filmholdets deltagere.