Mary Poppins: 50th Anniversary Edition

Om Mary Poppins: 50th Anniversary Edition lander på blu-ray nu fordi “Saving Mr. Banks” er biografaktuel eller det er den anden vej rundt er sådan set lige meget, men timingen er i hvert fald ikke til at tage fejl af. Har man set ”Saving Mr. Banks” er der nemlig alt mulig grund til at se, eller gense, det ikoniske mesterværk som ”Saving Mr. Banks” følger tilblivelsen af.

Den travle Banks familie, har et problem, de har forsøgt sig med 6 barnepiger på kun et par måneder. Ingen kan håndtere deres uopdragne og drillesyge børn Michael og Jane, og deres strenge og konservative far er ved at miste tålmodigheden, og lukker sig mere og mere inde i sig selv. Ud af den blå luft kommer Mary Poppins (Julie Andrews), der i selskab med hendes storstensfejer/gøgler ven Bert (Dick Van Dyke) introducerer børnene for en magisk verden, hvor dans, sang, musik og hoppen ind og ud af en animeret eventyrverden, er med til at forvandle hverdagen til en fest.

Mary-Poppins1

Filmen udkom i 1964 og var en af de sidste produktioner Walt Disney havde det kreative overblik over før hans død i 1966, og filmen er, udover at være en fabelagtig bedrift, der kombinerer alle Disneys tekniske kompetencer på fornemste vis, også en hyldest til livet små mirakler og det at kunne stoppe op og se magien og legen i hverdagen, uanset alder.

Filmen opnåede ikke mindre end 13 Oscarnomineringer det år – hvilket stadig er rekord for en Walt Disney Studios film – og vandt de fem bl.a. til Julie Andrews i hendes første filmrolle.

Mary_Poppins2

Billede og Lyd

Mary Poppins ser helt fantastisk på Blu-ray og er tro mod sit oprindelige 1.66:1 billedformat. Farverne er rige og kontrasterne dynamiske. Intet sport af snavs eller ridser, men man kan selvfølgelig godt se vi har med en 50 gammel film at gøre, med de tekniske begrænsninger der er forbundet med det. Til gengæld er detaljerne og opløsningen imponerende.

Mary Poppins ‘ lander på Blu-ray med et stærkt 7.1 DTS-HD MA lyd mix. Dialog og sangstemmer har et naturligt fokus og er altid klare og levende. Filmens musikalske sekvenser folder sig prægtigt ud i flerkanalers lydbillede. For entusiasterne er der også mulighed for at vælge det originale stereo sound mix.

Mary-Poppins3

Ekstramateriale

Vi er efterhånden forvendt med et stort og bredt sortiment af ekstramateriale, når det gælder Disneys genudgivelser og jubilæumsudgaver, og Mary Poppins er heldigvis ingen undtagelse. Meget af materialet er dog genbrug fra DVD udgivelsen, det er der i princippet ikke noget galt med, kvaliteten taget i betragtning, men det trækker lidt ned, at det meste ikke er i HD.

Samlet er der over 3 timers ekstramateriale at give sig i kast med, højdepunkterne inkludere “Mary Poppins: From Page to Stage” der er en dokumentar om opsætning af Broadway musicalen, “Supercalifragilisticexpialidocious: The Making of Mary Poppins” der er en næste time lang dokumentar om tilblivelsen af filmen og “Magical Musical Reunion” hvor både Julie Andrews, Dick Van Dyke og komponist Richard Sherman medvirker.

Af det helt nye materiale kan nævnes et kvarters interview med Jason Schwartzman som spiller Richard Sherman i filmen “Saving Mr. Banks” og karaoke med fire af filmes mest populære sange.

Seneste Nyheder

Mere fra filmens verden