Tom Cruises karriere har altid været en spøjs sag at følge. Han startede ud på sit udseende og sin charme i en række ungdomsfilm, hvorefter han besøgte en række mere seriøse roller, og nu er han så endt som actionhelt i en række film, og det virker ikke som om, at han er på vej ud af denne stime foreløbig. Selvom der da har været svipsere undervejs, er jeg ikke bange for at sige, at jeg generelt er godt underholdt af mandens film uanset genre, og det er nok grundet hans føromtalte charme. Manden er bare på sin vis essensen af Hollywood, og kigger man på mandens privatliv, er det ligeså rodet, forvirrende og spøjst som hans karriere. Cruise er naturligvis en af de bedst betalte menneske i Hollywood, og derfor kan han vælge og vrage mellem en masse film og roller, men han har på det seneste vist stor interesse for at producere sine egne film, og det seneste skud på stammen er så denne.
Når en snigskytte dræber en umiddelbart lang række tilfældige mennesker på gaden, og bagefter spørger efter Jack Reacher (Tom Cruise), gør politiet sit for at opspore manden. Reacher er dog en svær mand at finde, så heldigvis dukker han op af sig selv, og bliver hurtigt en del af et komplekst mordmysterie. Snigskytten ryger i koma, Reacher bliver forfulgt, og det er hurtigt ret åbenlyst, at ikke alt er, hvad det ser ud til at være.
”Jack Reacher” er en klassisk old-school actionthriller. Allerede i den nervepirrende startscene hvor man ser snigskytten udvælge en række tilfældige ofre gennem sit sigtekorn og ellers i en ubehagelig tone af stilhed, er det ret åbenlyst, at dette ikke er den mest tempofyldte og nutidige film. Filmen fortsætter i et roligt tempo, dog krydret med en smule tempofyldt action og præcis den slags humor man kan forvente hist og pist, indtil vi rammer slutningen, og dette er egentligt filmens største force, og årsagen til at den skiller sig ud. Plottet kan sådan set beskrives som en konspirationsthriller uden de store overraskelser, men det er tempoet og stemningen, der gør, at filmen ikke forfalder til middelmådighed. At slutningen så kammer fuldstændigt over, er en anden sag, for her begynder folk at træde ud af karakter, tempoet bliver sat i det højeste gear, og filmen forfalder til laveste fællesnævner for actionfilm. Det er naturligvis synd, men umiddelbart også den eneste finger, jeg kan sætte på denne film.
Tom Cruise er Tom Cruise i ”Jack Reacher”, og efter min mening, er det med en enkelt undtagelse eller to, også her han gør det bedst. Manden er overlegen på ethvert plan, hurtigt med skarpe one-liners og giver altid et skævt smil med på vejen. Mere overraskende er Werner Herzog i sin mikroskopiske rolle, hvor han nærmest som en karikatur på en superskurk forsøger, at få en mand til at gnave sine egne fingre af. Ja, ”Jack Reacher” har en række voldsomme scener, som måske ville virke decideret frastødende, hvis filmen tog sted i en mere realistisk verden, men filmens atmosfære holder den nærmest på et tegneserieniveau, hvor der endda er plads til fjollerier. Noter dig her scenen, hvor Reacher slås med to mænd på et badeværelse, og du vil forstå, hvad jeg mener. Robert Duvall har også en mindre rolle i filmen, som på alle måder er utrolig elskværdig. Desværre tager karakteren en forkert drejning undervejs, men selve rollen bliver spillet fint.
Billede & Lyd
Dette er en udgivelse efter mit hjerte! Billedet er smukt og detaljerigt, farveopsætningen helt perfekt, kontrasten sidder lige i skabet og det lette lag gryn er vedvarende. Selv filmens mørke scener, som er enhver films største udfordring mht. billedkvaliteten, er helt perfekte. Lyden er ligeså en sammensætning af adskillige genialiteter, hvor filmens startscene demonstrerer den perfekte brug af stilhed, og en senere biljagt (der desuden er filmens højdepunkt) gør flittigt brug af alle højtalere. Både billede og lyd står til topkarakter!
Ekstramateriale
Kommentarsporet med Tom Cruise og instruktøren Christopher McQuarrie er ganske underholdende. Uden alt for mange unødvendige pauser gennemgår de mange tekniske aspekter ved filmen, og så endda uden at det bliver tungt at høre på. Et andet kommentarspor med komponisten er en anelse mere trægt at komme igennem, selvom idéen med at lade filmens score stå for sig, og diskutere den såmænd er fint nok, men det holder ikke spilletiden ud. Til sidst indeholder skiven tre featurettes, som sammenlagt næsten rammer en times spilletid. Her kommer folkene bag og foran kameraet dybere ind på skabelsen af filmen, og hovedsageligt bliver der lagt en del vægt på, at filmen er baseret på en bog, og hvordan overgangen her har været. Ganske underholdende dog uden at man kommer helt op og ringe.
Konklusion
Er man til Tom Cruise, er der ingen vej uden om ”Jack Reacher”. Filmen er en klassisk old-school actionthriller hvor stemningen er vigtigere end plottet, og den giver sig god tid til at lade sin konspiration folde sig ud. Filmens indeholder desuden en af de bedste biljagter – ikke kun i nyere tid, men nogensinde – så man er tilbøjelig til at tilgive filmen, for de tåbeligheder der dukker op i slutningen. Desuden er dette et absolut must på blu-ray, da filmens billede og lyd er helt i top, og ekstramaterialet er ganske omfangsrigt og kvantitativt.
[youtube id=”rV6Z5KUja4k” width=”600″ height=”350″]