Headhunterne

Svenskerne har for alvor sat deres præg på nutidens filmatiseringer af romaner, bøger og noveller med bl.a. Millenium-trilogien, som tog verden med storm. Noomi Rapace og Michael Nykvist leverede begge en pragtfuld skuespilpræstation i bl.a. Mænd der hader kvinder og filmens indviklede, spændende og fascinerende handling fik David Fincher til at lave en amerikansk udgave – en film, som fik mindst ligeså meget positiv kritik som den nordiske udgave.

Nu er det nordmændenes tur. Jo Nesbøs roman, Headhunterne, står for skud og filmatiseringen fortsætter den nordiske succes. Handlingen drejer sig om Roger Brown, Norges mest effektive headhunter, som på grund af sit lave selvværd og en kræsen, men smuk kæreste, må gå til kontroversielle metoder for at tilfredsstille alle parter. Dyre vaner presser ham til at leve et dobbeltliv, og må se sig nødsaget til at arbejde som kunst-tyv i fritiden for at øge indtægten og betale regningerne.

Roger søger en ny chef til sit firma, Pathfinder, og da en af kandidaterne til jobbet afslører, at han har et uvurderligt maleri i sin lejlighed, ser han chancen for at blive kvit med bankproblemerne. Hvad han snart finder ud af, er, at det ikke er hvilken som helst person, han prøver at stjæle fra, men en tidligere elitesoldat, med hypermoderne sporingsteknikker og koldt blod i årerne. Handlingen tager hele tiden uventede drejninger, mens det går op for Roger, at han er ude, hvor han ikke længere kan bunde.

Først og fremmest skal filmen have ros for den indviklede, men utroligt spændende handling. Scenerne springer mellem rolige, dagligdagsagtige øjeblikke til overdrevne og utænkelige scenarier, som giver et ekstra pift af spænding, men også en kølig ironisk distance til hinanden. Filmens alvor bliver heldigvis opvejet af sort komik hen ad vejen og giver pusterum til filmens temaer og seerens opfattelse af filmen.

Få øjeblikke i filmen bliver lidt for indviklede, da man ind i mellem ikke helt forstår, hvad der foregår, eller hvorfor handlingen har taget den og den drejning. For mange oplysninger på for kort tid er aldrig en særlig god cocktail, men det varer kun ganske få minutter, indtil man får det hele på plads igen.

Sammenspillet mellem snedige kameravinkler og gennemtænkte handlingsmomenter giver ekstra meget plads til skuespillernes udfoldelser. Roger Brown spilles af Aksel Hennie (Max Manus) og brænder virkelig igennem med sit først kølige overblik over sit liv, for til sidst at smide det hele over styr og nærmest ikke længere have styr over noget som helst.

Aksel Hennie er en følelsesmæssig overlegen skuespiller og leverer filmens bedste præstation, og helt sikkert også hans allerbedste præstation nogensinde i sin karriere. Danske Nikolaj Coster-Waldau er også utrolig troværdig i rollen som den mystiske elitesoldat, og fremviser et realistisk koldblodigt krigersind, når han selv ’headhunter’ Roger. Birollerne fungerer også helt eminent, og hovedpersonerne træder i nogle få øjeblikke tilbage fra tronen, så de andre har rigeligt med plads til at vise deres små, men seværdige evner.

Headhunterne er en nordisk filmperle, som du bør unde dig selv at se eller gense på Blu-Ray. Handlingen er tempofyldt med et stænk af sort komik, skuespillet er i verdensklasse og overgangen fra det skrevne til det visuelle er professionelt og spækket med filmmagi.

 

Ekstramateriale

Kort dokumentar bag om filmen, som giver et indblik i optagelsesprocessen og instruktøren såvel som skuespillernes tanker. Derudover er der et par trailers til filmen og en musikvideo. En lidt fesen omgang, men alligevel underholdende.

Seneste Nyheder

Mere fra filmens verden