Gru (Steve Carell) og Lucy (Kristen Wiig) bliver fyret fra agentbureauet efter tyven Balthazar Bratt stikker af fra dem, selv om de stopper ham fra at stjæle den kæmpe diamant han var ude efter.
Grus minions bliver så glade da de hører at han er blevet fyret, så han endelig kan vende tilbage til at være skurk igen, men da Gru ikke synes ideen er ligeså god forlader de ham i protest.
Kort tid efter bliver Gru opsøgt af en mand der kommer på vegne af Grus tvillingebror Dru (Steve Carrell). Gru vidste ikke han havde en bror, men efter et besøg hos deres mor bliver det bekræftet at forældrene fik hver deres søn da de gik fra hinanden.
Dru inviterer Gru, Lucy, Margo (Miranda Cosgrove), Edith (Dana Gaier) og Agnes (Nev Scharrel) til hans hjemland Freedonia og de bliver meget overrasket over hvor overdådigt han lever.
Efter Gru og Lucy er stoppet i tjeneste lykkedes det Balthazar at stjæle den førnævnte kæmpediamant.
Gru finder hurtigt ud af at Dru virkelig gerne vil have at hans bror lærer ham hvordan han bliver skurk. Gru er nem at overtale og før de andre har set sig om er de 2 brødre i fuld gang med at planlægge at stjæle kæmpediamanten fra Balthazar.
Lucy har travlt med at finde ud af hvordan hun passer ind i moderrollen for de 3 piger, Margo har nok at se til med en fyr der er blevet vild med hende og Edith og Agnes er på jagt i landets skov for at finde en enhjørning som Agnes kan få med hjem.
Jeg synes desværre ikke den tredje film i denne franchise fanger mig lige så meget som dens forgængere. Den er ikke lige så sjov og historien ikke lige så opfindsom. Dog er der en masse god musik med takket være Balthazar Bratt.
Stemmerne bag den engelske version er de samme som de to første film, og de gør fortsat et rigtig godt stykke arbejde. Steve Carell skal denne gang lægge stemme til 2 roller og han formår at gøre en forskel i stemmen på tvillingerne så man sagtens kan høre forskel på dem.
Jeg er mest imponeret over Dana Gaier der lægger stemmer til Edith, hun er vokset så meget siden den første film og Edith er ikke blevet meget ældre og hun formår stadig at finde ind til sin lillepige stemme og gøre den troværdig.
Hvor de to første film havde noget originalt og faktisk var underholdende for både børn og voksne i alle aldre, så henvender den 3. film sig mest til det helt unge publikum.
Hvis man ligesom mig holdt af de to første film og derfor føler at man helt klart er nødt til at se fortsættelsen, går det næsten med det samme op for en at denne film hurtigt vil blive glemt og at den ikke vil efterlade det store indtryk.
Billede og Lyd:
Format: 1080p High Definition Widescreen 2.40:1
Audio: Engelsk, DTS X, engelsk DTS headphone X, dansk, finsk, norsk svensk, spansk og portugisisk.
Undertekster: Engelsk, dansk, finsk, norsk, svensk, spansk og portugisisk.
*(Ekstramateriale):
Mini-movie – The secret life of Kyle (minifilm om hunden Kyle).
Deleted scenes with intro by Dana Gaier (Dana Gaier “Edith” introducerer de slettede scener).
Minions moments:
a) Drenched
b) Overkill (scener med minions og Gru).
Character profiles:
a) Steve Carrell: Gru & Dru (Steve Carell fortæller om de to brødre og deres roller i forhold til hinanden).
b) Kristin Wiig: Lucy (Kristin Wiig fortæller om Lucys rolle i den lille familie og om at passe ind som den nye stedmor).
c) Miranda Cosgrove: Margo (Miranda Cosgrove fortæller om Margos kamp med Lucy som så gerne vil accepteres som mor).
d) Dana Gaier: Edith (Dana Gaier fortæller om hendes egen udvikling fra den første film til den sidste og om det at skulle lægge stemme til en lille pige)
e) Nev Scharrel: Agnes (Nev Scarrel fortæller om Agnes rolle som den lille nuttede lillesøster og hendes jagt på enhjørningen).
The making of Despicable Me 3 (grundlæggeren af Illumination/CEO, instruktøren, forfatterne og redaktøren fortæller om hvordan den 3. film er på en måde så publikum stadig vil elske den, men også se det nye i den).
Developing Dru (grundlæggeren af Illumination/CEO, instruktøren, forfatterne, Steve Carell og animations instruktørerne fortæller om hvordan Dru blev til og forskellene på ham og Dru både med hensyn til stemme, udseende og sind).
The AVL files (Agent bureauets filer, lær disse 6 personligheder bedre at kende: Gru, Lucy, Dru, Balthazar Bratt, El Macho og Vector).
Freedonia visitors guide (et interaktivt kort hvor man kan høre om de forskellige dele af Freedonia).
Despicable Me TV
a) Balthazar Bratt action figur (reklame for Balthazar Bratt aktionfigur).
b) Bad boy bod by Balthazar Bratt (reklame for Balthazar Bratts fitness video).
c) Agnes’ super cute, incredible amazing toy sale (reklame for de forskellige legetøj man ser i filmen
Doowit sing-along (syng med på Doowit).
Yellow Light music video (Yellow Light music videoen med Pharrell).
Minion mug shots (minions billeder fra fængslet).
Wanted posters (minions efterlysnings plakater).