Første ensemble billede på Lars von Triers NYMPHOMANIAC

Lige siden projektet blev annonceret har der været spekulationer om hvorvidt Lars von Trier ville vende tilbage til Cannes med NYMPHOMANIAC.
Selv da Zentropa offentliggjorde, at det ikke var muligt at blive færdig til at kunne vise den i maj, var der stadig mange, der kiggede efter Triers todelte film ved offentliggørelsen af det officielle program for Cannes 2013.

Spekulationerne er nu rettet mod det næste spørgsmål: Hvornår får NYMPHOMANIAC så verdenspremiere?

Zentropa Entertainments og Nordisk Film er glade for at kunne besvare dette spørgsmål ved at annoncere at København vil være vært for verdenspremieren på Lars von Triers NYMPHOMANIAC i december 2013.
Der vil blive afholdt Gallapremiere i starten af december i København og landsdækkende biograf-premiere den 25. december 2013.

Peter Ålbæk Jensen, direktør for Zentropa udtaler ”Filmens visuelle effekter vil være en væsentlig del af filmens storytelling. Vi står overfor en kæmpe post-produktion, og Lars er først lige begyndt at klippe del 2. Så december er en god måned. Desuden – hvad er mere jule-agtigt end en film som denne?”.

For at fejre at datoen for verdenspremieren er fastsat, afslører Zentropa Entertainments endnu en bid af universet omkring NYMPHOMANIAC, et voluminøst ensemble billede med hovedskuespillerne. Billedet er fotograferet af Casper Sejersen og viser (fra venstre mod højre): Stacy Martin, Lars von Trier, Shia LaBeouf, Jamie Bell, Udo Kier, Uma Thurman, Sophie Kennedy Clark, Willem Dafoe, Mia Goth, Stellan Skarsgård, Christian Slater, Nicolas Bro, Charlotte Gainsbourg og Connie Nielsen.

I filmen medvirker desuden Jean-Marc Barr, Caroline Goodall, Kate Ashfield, Saskia Reeves, Hugo Speer, Felicity Gilbert, Michaël Pas, Jesper Christensen, Jens Albinus, Cyron Melville, Shanti Roney, Omar Shargawi, Tania Carlin, Severin von Hoensbroech, Peter Gilbert Cotton og mange flere.

Seneste Nyheder

Mere fra filmens verden