Det er oftest filmproducent Joel Silver og manuskriptforfatter Shane Black der er krediteret som ophavsmænd til hele cop-buddy-genren. Dødbringende Våben var så gennemførts en konstellation, at det fostrede en filmbølge af copycats gennem 80’erne og 90’erne. Filmteoretikere har dog studeret genren som andet end det umiddelbare; to betjente der arbejder sammen. Gennem mange lag af kontraster, modsætninger og forskellige personlige lurer der måske en latent homoseksualitet mellem mændene, hvor eventuelle kvinder bliver skubbet lidt ud på sidefløjen. Med enkelte undtagelser udlevede cop-buddy-genren sin storhed i VHS-æraen, og blev efterfølgende et letkøbt gimmick for billige actionfilm. Lige bortset fra Bad Boys. Nu genoplives genren som et spin-off af Fast & Furious franchisen: Hobbs & Shaw.
Det var formentlig én scene fra Fast & Furious som startede idéen. Dwayne ‘The Rock’ Johnson og Jason Statham må udholde hinanden i fængslet. Den arketypiske fjendtlighed eksploderer mellem dem, men der er også noget andet: En ufrivillig kemi. Kemien druknede i storstilede biljagter og Vin Diesels brogede rolle som alfahan med manuelt gear. Instruktør David Leach, som tidligere instruerede Dead Pool 2 og Atomic Blond, har givet de to modsætning deres egen arena, hvor den komplekse relation på tværs af kontrast kan udfolde sig mod en fælles fjende.
Serien Fast & Furious modnede fra en lowrider actionfilm til et koncept der dyrker overdrivelsens ironi, kun en knivspids fra rendyrket tegneserie-action. Hobbs & Shaw må nødvendigvis tage det samme udgangspunkt … og måske lidt yderliggående. De to modsætninger er sat overfor Brixton – en teknologisk opgraderet fjende som kan kastes gennem et betonvæg uden hudafskrabninger. Den faktiske handling, om en eftertragtet virus der snuppes af en kvindelig agent, forsvinder i opsætningen om to mænd der skal sættes i spil overfor tech-skurkens hær. Alle filmens jetoner er lagt på det tekniske apparatur, som sammenlignet både med Fast & Furious-franchisen og cop-buddy-genrens elite er mærkbart svag.
Kemien og de retorisk skarpladte skænderier mellem Dwayne Johnson og Jason Statham er ikke stærk nok til at bevare gejsten gennem en tvivlsom handling på den forkerte side af to timer. Action-delen er ikke tilstrækkelig engagerende i forhold til niveauet fra Fast & Furious, hvor praktiske effekter mister betydning når det blandes med CGI-stunts. Idris Elba overstråler heltene som den teknologisk muterede superskurk, der trods sine fancy opgraderinger blot er dukken for en større dukkefører. Mere skuffende er Vanessa Kirby, der mister den skarphed hun havde som White Widow i Mission: Impossible Fallout. Men, det er blot detaljer og fodfejl i en større fejlbehæftet actionfilm på autopilot, hvor manglende selvironi, dårlig pacing og en pinagtig finale desværre er det vi husker bedst.
Ekstramateriale:
Blu-ray udgivelsen er suppleret med en stor mængde, kortfattede og promoverende maling-of indslag. Der er meget at vælge imellem, men det er overfladisk og standardiseret.