Filmen er baseret på Thomas Hardys roman med samme navn (på dansk: Fjernt Fra Verdens Vrimmel) og handler om Bathsheba Everdene (Carey Mulligan) der i 1870 møder Gabriel Oak (Matthias Schoenaerts) første gang. Gabriel har sin egen farm og vil meget gerne giftes med Bathsheba, men hun har ikke et ønske om at blive nogens hustru fordi hun ikke vil være en mands ejendom. Da noget går galt må Gabriel forlade sin farm og i mellemtiden arver Bathsheba sin onkels farm. Deres veje mødes igen da Gabriel ved et tilfælde redder Bathshebas lade fra en brand og han bliver straks ansat. Drømmen om at blive hendes ægtemand har han for længst opgivet selv om han stadigvæk er forelsket hende, men de har et venskab der ofte bliver sat på prøve. Den største prøvelse er dog da Bathsheba møder Sergeant Francis Troy (Tom Sturridge) der slår benene væk under hende og som Gabriel advarer hende om ikke har hende eller farmens bedste interesse. Som om 2 frierier ikke var nok så bliver der også gjort kur fra den mere traditionelle William Boldwood (Michael Sheen) som gerne vil forsørge Bathsheba og sikre hendes fremtid da tingene på farmen går skævt.
Far From The Madding Crowd er en kærlighedshistorie med stort K og den er filmet i utroligt smukke omgivelser. Det er både kærlighed imellem mennesker, men også kærlighed til farmen og det arbejde der følger med.
Den danske instruktør Thomas Vinterberg har gjort det godt med denne film, hans valg af skuespillere er lige i skabet. Hovedrollen Carey Mulligan er meget troværdig som den yderst selvstændige Bathsheba og hendes 3 bejlere Gabriel, Sergeant Francis Troy og William er rigtig gode modspil til Carey. Man bliver irriteret over den ellers så fornuftige kvinde har så utrolig dårlig valg med hensyn til ægtemand, men man vælger jo ikke hvem man bliver forelsket i.
Om filmen lever op til bogen kan jeg ikke bedømme da jeg ikke har læst den.
Billede & Lyd:
Format: 16:9/2.40:1
Lyd: Engelsk DTS-HD Master Audio 5.1, fransk DTS 5.1, spansk DTS 5.1, tysk DTS 5.1, italiensk DTS 5.1, polsk DD 5.1, tyrkisk DD 5.1., m.m.
Undertekster: Dansk, hollandsk, finsk, tysk, italiensk, norsk, svensk, islandsk, polsk, portugisisk, tyrkisk, engelsk for døve og hørehæmmet, fransk, spansk m.m.
Extras (Ekstramateriale)
Deleted Scenes
Promotional Featurettes:
– Bathsheba Everdene (skuespillerne, producere, manuskriptforfatter og instruktør fortæller om selve rollen Bathsheba og hvad hun står for, hvordan Carey Mulligan spiller rollen samt hun fortæller hvad rollen betyder for hende.
– The Suitors (skuespillerne, producere, manuskriptforfatter og instruktør fortæller om de 3 bejlere, rollerne og valg af skuespillere)
– Adapting Far From The Madding Crowd (skuespillerne, producere, manuskriptforfatter og instruktør fortæller om filmen vs. bogen)
– The Look of Far From the Madding Crowd (skuespillerinderne, kostumedesigner, make-up designer, instruktør og producere fortæller om valg af kostumer, make-up og hvordan hver rolles udseende skulle være)
– Gabriel Oak (skuespillerne, instruktøren og producerne fortæller om rollen Gabriel samt om Matthias Schoenaerts i denne rolle)
– William Boldwood (skuespillerne, instruktøren og producerne fortæller om rollen William samt om Michael Sheen i denne rolle)
– Sergeant Troy (skuespillerne, instruktøren og producerne fortæller om rollen Troy samt om Tom Sturridge i denne rolle)
– The Locations Of Far From The Madding Crowd (skuespillerne, instruktøren, producerne, produktionsdesigner, lokations manager og Ass. lokations manager fortæller om hvorfor de valgte at lave filmen i Dorset England)
– Thomas Vinterberg (Instruktøren fortæller om sig selv og sit arbejde, skuespillerne og producerne fortæller om hvordan det er at arbejde med Thomas Vinterberg)
Gallery
Theatrical Trailer (biograftraileren)