Mens Spider-Man, Iron Man, Captain America og de andre Avengers nyder godt at bred appeal, økonomisk succes og anmelderstjerner, så har firkløveren, De Fantastiske Fire, være et sort får i sammenhængen. De to første film om de fire superhelte greb chancen med en slapstick-komisk og infantil facon, som nok var tilegnet børn men blev straffet hårdt af markedets voksne fans. Der foreligger en eller anden juridisk patent-årsag til at starte forfra på Fantastic 4 franchisen. Noget a’la Spider-Mans mærkelige reboot. Noget som måske giver mening i filmindustriens kontorlokaler, men for det uvidende marked virker det mærkeligt, klumset og desperat med endnu en filmisk ommer.
I sommers ramte de fire heltes oprindelse så atter biograferne, med et kraft lige så mærkbart som en let brisen, lige på nær én ting: En afroamerikansk Johnny Storm kunne få de sociale medier til at koge. (Vågn op, det er 2015). Det var Michael B. Jordan, der i nuværende stund kan ses i biografaktuelle Rocky-spinoff, Creed, som lagde hudfarve til den flyvende flamme. Hans færd i superheltegenren var ikke helt fremmedartet, for Michael var også en af de flyvende unge i den atypiske anti-superhelte film, Chronicle, instrueret at Josh Trank – som også har instrueret Fantastic Four. Aha – Talenterne følges ad.
Chronicle var en spændende og kraftfuld ungdomsfilm om dristige teenagere der pludselig skulle kapere sit faktum med uendelige superkræfter. Trank har genbrugt samme mentalitet i Fantastic Four. Det er ikke en superheltefilm – Mere en ungdomsfilm med superhelte i. Historien om geniet Reed og hans kampklare ven Ben Grimm, er indsmurt i en stilfærdig melankoli med indestængt bitterhed og urolig stilhed. Sammen med Sue og Johnny Storm bygger de ikke isenkram til rejser i rummet, men derimod en maskine til rejser i dimensioner. En portal fører dem til Planet Zero, hvor de uvidende absorberer en ukendt energi. Det hele går galt, holdet undslipper med nød og næppe, mens det femte medlem efterlades på planeten: Victor Von Doom. I kender resten af historien, ikke?
Er du ved at være træt at Marvels kontinuerlige stordrift og forudsigelige filmsprog, så kan Fantastic Four være en moderat positiv oplevelse. Den kan ikke oversælges, for historiemæssigt gabes over et landgangsbrød som er for meget at sluge: Fra barndommens omsorgssvigt til opdagelsen af teknologien, firmandholdets sammenkomst, rejsen til Planet Zero, adoptionen af kræfterne og optakten til opgøret med Dr. Doom. Det giver nogle store “5 years later” og “1 year later” kvantespring, men alligevel sker alt som forventet. Den alternative tone og underspillede smerte hos ukendte karakterer kan dog være interessant for ikke-fanatiske tilskuere. Fantastic Four formår ikke at ramme bredt, men i systemets ydre krog er der meget vel et fragment af seere som vil finde filmen ganske interessant. Her i blandt mig selv.
Ekstramateriale:
Blu-ray udgivelsen er forsynet med en traditionel pulje making-of, der fokuserer på forskellige emner i filmen, samt et slideshow med concept art.