Man skulle nærmest tro at Benicio Del Toro var født til at spille Pablo Escobar. I ”Escobar: Paradise Lost” leverer han nemlig en af hans absolut bedste præstationer nogensinde som den mægtige narkobaron. Desværre får han næppe noget opmærksomhed ved næste års Oscar-uddeling, for resten af filmen er nemlig en blandet fornøjelse. Havde filmen blot været halvt så god som Del Toros præstation, kunne den snildt have sneget sig ind på min liste over de bedste film fra 2015. Desværre må den nøjes med at dukke op på listen over årets mest middelmådige film. Sikke en skam.
Da den unge canadiske surfer ved navn Nick (Josh Hutcherson) tager til Columbia for at nyde livet på de smukke strande, møder han pigen Maria (Claudia Traisac), som han hurtigt forelsker sig i. Det viser sig dog, at hun er niecen til narkobaronen Pablo Escobar (Benicio Del Toro). Året er 1983, så Escobar er ikke blevet den notoriske narkosmugler, vi kender den dag i dag, men han er allerede en magtfuld man, som man ikke skal bide skeer med. Nick kommer hurtigt i livsfare, da han trækkes ind i den eksplosive og farlige verden, der omgiver Escobars familieforretninger.
”Escobar: Paradise Lost” minder på mange måder om ”The Last King of Scotland” fra 2006. Her blev den vanvittige tyran Idi Amin (som Forest Whitaker vandt en Oscar for at portrættere) blot brugt som en birolle, mens resten af filmen fokuserede på en småkedelig historie om en nyuddannet læge fra Scotland. På samme måde bruger ”Escobar: Paradise Lost” alt for meget tid på Nick og hans kærlighed til Maria, i stedet for at fokusere på Escobar og hans dystre forretninger. Escobar er nemlig en uhyre interessant karakter og Del Toros skuespil gør ham blot endnu mere spændende.
Hutcherson har før vist, at han er en udmærket skuespiller, men han får ikke spor meget ud af den kedelige karakter Nick, hvilket mest af alt skyldes, at karakteren ikke er særligt velskrevet. Af en eller anden grund har instruktøren Andrea Di Stefano alligevel valgt at fokusere på ham, selvom historien om Escobar er langt mere interessant. Billedmæssigt er ”Escobar: Paradise Lost” til gengæld er virkelig flot film og den indeholder også en håndfuld underholdende actionscener. Især filmens afgørende stand-off er neglebidende. Man er også godt underholdt hver eneste gang Del Toro er på, men som sagt er det bare alt for sjældent. Taget i betragtning af hvor meget potentiale der lå i et projekt som ”Escobar: Paradise Lost”, må det siges, at denne film er lidt af en fuser. Den er bestemt ikke dårlig, men den kunne (og skulle) have været så meget bedre. Ak, ja. Se i stedet Netflix-serien ”Narcos” som ligeså omhandler Pablo Escobar. Den er langt bedre end ”Escobar: Paradise Lost” – også selvom den ikke har en veloplagt Del Toro i titelrollen.
Billede og lyd
Billedformatet er præsenteret i Widescreen 2.35:1. “Escobar: Paradise Lost” ser virkelig godt ud på DVD. I nærbillederne er detaljerigdommen slående og billedet har ofte et råt, men attraktivt look. Farverne er generelt kølige og nedtonede, men aldrig unaturlige og kontrasten sidder lige i skabet.
Lydformatet er præsenteret i 5. 1 Dolby Digital. Lydeffekterne leveres altid med den helt rette slagkraft, replikkerne er tydelige og filmens musik gengives krystalklart.
Ekstramateriale
DVD-udgivelsen af ”Escobar: Paradise Lost” indeholder en enkel featurette ved navn ”Catching Pablo”, som giver et indblik i skabelsen af filmen. Den varer en halv time og er ganske velproduceret. Udover det indeholder disken også en bunke trailers.
Konklusion
Netflix producere for nyligt tv-serien ”Narcos” som også omhandler Pablo Escobar, og alene af den grund er det svært, at anbefale ”Escobar: Paradise Lost” til nogen som helst. Hvis du er stor fan af Benicio Del Toro bør du naturligvis se den, for han leverer virkelig en god og intens præstation i rollen som den notoriske narkobaron. Hvis du til gengæld blot vil lære lidt om Escobars liv, bør du i stedet tage hul på tv-serien ”Narcos”.