Det er lidt pudsigt… I 2017 udkom der to film som skildrede den legendariske premierminister Winston Churchill og som omhandlede den samme begivenhed i Storbritanniens historie. Det var dog ”Darkest Hour”, med Gary Oldman i hovedrollen, der løb med al omtalen, mens ”Churchill”, med Brian Cox i hovedrollen, gik fuldstændig ubemærket hen. Udover det fungerer ”Darkest Hour” også som en del af 2017’s uofficielle Dunkirk-trilogi. Christopher Nolans ”Dunkirk” skildrede selve krigen der fandt sted, Lone Scherfig fokuserede i “Their Finest Hour” på en række personligheder som forsøgte at give den britiske befolkning håb under krigen og Joe Wrights ”Darkest Hour” omhandler hvad der foregik på politisk plan. Det er tvivlsomt, at denne trilogi af film var planlagt, men ikke mindst var 2017 året, hvor film om 2. Verdenskrig – og mere specifikt, Dunkirk – for alvor var på mode.
Filmen ”Darkest Hour” er et historisk drama om Storbritanniens legendariske premierminister, Winston Churchill, som står over for den vanskeligst tænkelige opgave. 2. Verdenskrig er brudt ud, nazisternes ustoppelige krigsmaskine ruller henover Vesteuropa, og en invasion er nært forestående. Den britiske hær er sendt til Dunkerque i Frankrig i et forsøg på at stoppe Hitlers tropper, men det viser sig hurtigt, at de er håbløst overmatchet, og at krigen sandsynligvis vil få en brat ende, hvis ikke soldaterne bliver hjulpet hjem. Slaget skal nu slås i Churchills krigskabinet, og mens hverken kongen, det politiske bagland eller de militære ledere stoler på den aldrende premierministers dømmekraft, må han træffe nærmest umulige beslutninger for at sikre, at morgendagens London ikke er fyldt med hagekors.
Så lykkedes det ham omsider. Efter at have portrætteret et hav af interessante karakterer på film, kan Gary Oldman endelig kalde sig selv for en vaskeægte Oscar-vinder. Han var tæt på i 2011 med ”Dame, konge, es spion”, men da måtte han se sig overgået af Jean Dujardin. Oldman modtog prisen for bedste mandlige hovedrolle ved dette års Oscar-uddeling, så baseret på det, må man jo antage, at det er Oldman, der har portrætteret Churchill i ”Darkest Hour”. På trods af at have set filmen, er jeg dog stadig ikke sikker… Det er meget vanskeligt at se, at det er Oldman, der gemmer sig inde i det fat-suit og bag kraftige lag af make-up. Motorikken og accenten minder heller ikke om noget, man har set eller hørt fra Oldman før, så her er altså tale om en fuldstændig transformation. Om dette er det bedste vi nogensinde har set fra Oldman, kan diskuteres, men der skal ikke herske nogen tvivl om at denne præstation vælter kegler.
Med ”Darkest Hour” vender instruktøren Joe Wright tilbage til sine rødder. Det var kostumedramaet ”Stolhed & fordom” samt 2. Verdenskrigsdramaet ”Soning”, der for alvor gjorde ham berømt, mens hans mislykkede forsøg på at genfortælle historien om den flyvende dreng i ”Pan” resulterede i et af årtiets største flops. Historien om Churchill virker som skræddersyet til Wright, og han har da også formået, at skabe en film, som lever op til den storslåede begivenhed. Efter at have overværet Nolans actionbrag ”Dunkirk”, som blot refererede til Churchill, var det da også tilfredsstillende at overvære episoden fra et andet perspektiv og dermed få alle brikkerne på plads. ”Darkest Hour” er en opvisning i klassisk filmhåndværk – hvilket både er filmens styrke og akilleshæl. Det er alt sammen fint og flot at se på, men filmen føles til tider en anelse traditionel. Filmen følger en meget velkendt struktur og vækker minder om andre biografier som fortæller historien om en stor personlighed og en uforglemmelig begivenhed. Dette ændrer dog ikke på, at her er tale om en vellykket film, der er fortalt og præsenteret med præcision og Oldmans mindeværdige præsentation formår i den grad at imponere.
Billede og lyd
Billedformatet er præsenteret i 1080p HD 1.85:1. ”Darkest Hour” ser fantastisk ud i HD. Detaljerigdommen er billedskøn, kontrasten er lige så upåklagelig som farvegengivelsen, og jeg bemærkede ingen glorier eller utilsigtede støvkorn.
Lydformatet er præsenteret i Dolby Digital. Filmens lydside er lige så imponerende som dens forbløffende billedside, og den gengives ligeledes perfekt på Blu-ray. Ikke én enkel replik drukner i virvaret, og panoreringerne sidder lige i skabet.
Ekstramateriale
Blu-ray-udgivelsen af ”Darkest Hour” indeholder to velproducerede features ved navn ”Into Darkest Hour” og ”Gary Oldman: Becoming Churchill” som begge to giver et fint indblik i skabelsen af filmen. Udover dette byder disken også på et kommentarspor indtalt af instruktøren Joe Wright.
Konklusion
Det kan ikke benægtes at ”Darkest Hour” byder på en historie som er værd at fortælle, men til tider føles det som en noget trivielt fortalt biografi af en stor mand. Oldman bærer dog filmen på sine buttede skuldrer og sørger for, at ”Darkest Hour” er værd at se. Filmen ser og lyder godt på Blu-ray og udgivelsen indeholder noget udmærket ekstramateriale.