Symptomet på postmodernismen er manglen på nyskabelse. Alle råstoffer er fundet, alle ingredienser er brugt og alle genrer er definerede. Den eneste måde man kan lave noget nyt, er med nye sammensætninger af det nuværende. Du ved sikkert hvor jeg vil hen.”Cowboys & Aliens” er et symptom på postmodernismens genrehydrid. En cocktail af filmhistoriens klassiske western, rystet sammen med moderne sci-fi gys. Reaktionen kan måles i markedets forventningsfulde måben: ”Kan det virkelig lade sig gøre?”. Ja det kan det rent faktisk.
Et mindre positivistisk potentiale bredte sig dog under premieren. Fulgte du med i kritikernes ord, ved du også at ”Cowboys & Aliens” ikke landede heldigt i biografsædet. Med navne som Harrison Ford og Daniel Craig på plakaten, havde filmen måske indfundet sig i de forkerte forventninger. Dette er IKKE et gøglet familieeventyr med samme overstadighed som nutidens superhelte-filmhype. Tværtimod. Denne film har kuglerne til at være anderledes – og måske derfor blev filmen straffet af kritikerne og landede i det forkerte segment.
”Cowboys & Aliens” er baseret på en tegneserie af Scott Mitchell Rosenberg, og filmens western-halvdel deler da også atmosfæren med den golde, støvede og brutale ”Blueberry” serie. Der er intet imødekommende over det sydende ørkenlandskab, og intet sympatisk over dets indbyggere. Med tålmodighed som skildpadden – ham, der vandt over haren – slæbes publikum langsomt gennem sandet, uden forhastede overspringshandlinger. Vi får lov til at føle karaktererne, strejfe deres hemmeligheder og mærke angsten – og først derefter kommer UFOerne. Samme pirrende spændingskurve som Spielbergs ”Nærkontakt af Tredje Grad”, blot med galaktiske fjender i stedet for venner.
Daniel Craig spiller manden uden navn som vågner op i ørkenen. Slettet hukommelse, men med et ukendt high-tech armbåd om håndledet og et brændt sår på kroppen. Og så har han tydeligvis en reaktionsevne og en skydehånd som ikke kommer af at drive kvæg. Mystikken driver ham mod nærmeste by med en begrænset holdbarhedsdato, hvor der kræses om hemmelighederne og den usympatiske Oberst Dolarhyde (Harrison Ford) har magten, fordi han besidder mønten. Masser af betændte situationer og faretruende indikationer bliver afbrudt, idet flyvende maskiner fra himlen gør slemt til værre. De menneskelige uvenner må gradvist erkende, at de alle har en fælles fjende som er langt mere farlig.
Nu skal det ikke være lutter skulderklap. I sidste akt begynder logikken at skrante og der skal sluges flere kameler, end umiddelbart ventet. Filmen udfordres især af tegneseriens overdrevne jargon og misforholdet mellem seksløbere og laserkanoner. En bitter følelse bobler i mavesyren over, at niveauet ikke holder hele vejen mod solnedgangen.
”Cowboy & Aliens” væltede ikke markedet. Ærgerligt, for der er godt potentiale til en efterfølger med større pondus. Alligevel er dette et af de filmiske tilfælde med evnen til at overraske, men overraskelsen kan falde begge veje: Begejstring over filmens tålmodige tone og hårdnakkede karakterer, eller skuffelse over dens høje aldersbegrænsning og implosive optakt. Er du træt af nutidens strømlinede filmmarked og ensrettede produktioner, så er ”Cowboys & Aliens” måske en tiltrængt sidevind. Og så ser den pisse lækker ud på Blu-ray.
Billede & Lyd:
Format: 2.40:1
Lyd: 5.1 DTS-HD MA
Sprog: Engelsk, italiensk, tysk, spansk, fransk.
Tekster: Engelsk, fransk, tysk, dansk, svensk, norsk, finsk, hollandsk, italiensk, spansk.
Ekstramateriale:
DVD kopi af filmen
Kommentarspor med Jon Favreau
Intervew med Jon Favreu
The Making of Cowboys & Aliens