I 1951 ankom to rumvæsener til Jordens overflade og fortalte menneskeheden, at hvis vores krigeriske tendenser og fjendtlige splittelse ikke ophørte, måtte de nødvendigvis forårsage Jordens undergang af hensyn til freden i universet. The Day Earth Stood Still vendte vores fascination for rummet på vrangen, for de fremmede var først og fremmest ankommet for at skabe selverkendelse på Jorden. Fremmede som sagde mindre om dem selv men mere om os. I 2008 ankom de så igen i en mislykket reboot med Keanu Reeves i hovedrollen. Vi spoler otte år frem, for selvom titlen er en anden, så føles Arrival som en The Day Earth Stood Still version 3. En unik oplevelse og emotionelt berigende sci-fi film der spekulerer i os sig.
For der skal virkelig kommunikeres på tværs af landegrænserne og forskelligartede kulturer når adskillige UFO-lignende monolitter svæver afventende på højkant over Jordens overflade. I hvert fald på højkant i vores perspektiv. Sprogeksperten Louise Banks (Amy Adams) bliver kaldt hid af det amerikanske militær for at assistere i afkodningen af sproget med de uventede gæster. Der foregår en storstilet udenrigspolitisk udfordring for at koordinere forståelsen for de fremmede – nogle lande har jo som bekendt mere hang til raketter og frygt end andre. Og mens Louise graver sig gennem grammatikken for de fremmedes sprog, kommer hendes egne spøgelser også i (mod)spil.
Fremmede kommer til Jorden og fortæller noget om os selv. Jovist, på papir umiddelbart en banal og simpel historie, afprøvet et par gange før, men Arrival er instrueret af den fransk-canadiske instruktør Denis Villeneuve, som både imponerede med Sicario fra 2015 og som har fået som opgave at bære Blade Runner 2049 ind i nutiden. Kvalitetsmæssigt ikke så stræbende som sin artsfælle Alejandro González Iñárritu (The Revenant), men han kan noget af det samme: At skabe film der føles som en poetisk dunhammer. Et brølende patos af lyd, billeder og fortællinger der skaber en indlevende stil som suger os ind i psyken. Det bliver reelt en historie om vores forhold til livets mest enestående essens: Vil vi leve det, eller vil vi ikke?
Arrival dyrker fornemt begrænsningens kunst og arbejder gennemarbejdet med sin visdom og fåtallige komponenter i et motiveret samspil. Det er en relevant, filosofisk relancering af genrefilmen om de fremmede udefra og et modigt svendestykke i Villeneuves repertoire, hvor det poetiske formsprog og lydbilledet er integreret med manuskriptet og dens humanistiske budskab. En perfekt cirkel. Se eller gense Arrival, og find ud af, om der stadig er behov for kleenex-pakken til sidst.
Ekstramateriale:
Blu-ray udgaven er forsynet med grundigt ekstramateriale om filmen og den tilblivelse, men burde også være forsynet med en spoiler-alert, idét væsentlige pointer afsløres. Baggrundsmaterialet er grundigt, dybt og godt forklarende omkring filmens forskellige elementer, og et fair vidnesbyrd for de forskellige specialister som har bidraget til den samlede oplevelse. Særligt Jóhann Jóhannsson som har skabt det særlige lydunivers i Villeneuves film. Men, vanen tro kan vi ikke helt undgå den sædvanlige selv-ros der ofte optræder på ekstramaterialet.