Dette er genindspilningen af 80’er musicalen Annie, der handler om den forældreløs pige Annie (Quvenzhané Wallis) som har et brændende ønske om at blive genforenet med sine forældre. Hun bor sammen med en flok piger hos deres drukkenbold af en plejemor Colleen Hannigan (Cameron Diaz) som udelukkende har pigerne for pengenes skyld.
Ved et tilfælde støder Annie på den rige Will Stacks (Jamie Foxx) som ejer et firma der laver smart phones og som kører kampagne for at blive borgmester i New York. Hans kampagne manager Guy (Bobby Cannavale) ser straks den gode reklame i at udnytte Annie og får ideen at Will skal blive midlertidig værge for hende. Will, som ikke er god til mennesker og samtidig har bakterieskræk, er ikke ligefrem egnet til at passe børn, men med hjælp fra sin skønne assistent Grace (Rose Byrne) kommer han hurtig ind i rollen som plejefar, så før han har set sig om er ikke kun Annie flyttet ind, men også internathunden Sandy.
Annie er jo en musical og da jeg ellers er en stor fan af musicals, blev min tålmodighed sat på prøve da jeg skulle se denne film hvor hver anden scene er en sang. Selv om man kender sangene blev det for meget, den bedste sang i blandt dem, er klart ”It’s the Hard-Knock life som også i filmen bliver udført rigtigt godt med pigerne der skal gøre hele lejligheden ren inden børneforsorgen skal aflægge et besøg.
Jeg er bestemt ikke fan af denne version af Annie da jeg synes at det hele blev alt for karikeret. Især den alkoholiske plejemor Hannigan som Cameron Diaz spiller er alt for overdrevet og plat. Hovedrollen Annie er til tider ikke særlig troværdig, da rollen bliver overspillet og det bliver i stedet anstrengende at se på.
De eneste to jeg synes der gjorde det rigtig godt var Jamie Foxx og Rose Byrne som faktisk begge var ret sjove og spillede godt overfor hinanden.
Billede & Lyd:
Format: 1080 p High Definition (2.40:1)
Lyd: Engelsk 5.1 DTS-HD Master Audio, dansk 5.1, finsk 5.1, norsk 5.1, svensk 5.1.
Undertekster: Engelsk, dansk, finsk, norsk og svensk.
Special Features (Ekstramateriale):
Director’s commentary (kommentarspor med instruktøren)
Something was missing, deleted song (en slettet sang med Jamie Foxx)
Bloopers (sjove fraklip)
Sing alongs (Karaoke med sange fra filmen)
A day on set with Quvenzhané (man følger Quvenzhané på en optagelsesdag og hun introducerer nogle af de andre skuespillere og folk fra filmholdet)
It’s a hard knock camp (instruktør, koreograf, ass. koreograf, music supervisor, producer og skuespillere fortæller om valget af de 5 plejebørn, hvordan de har øvet inden optagelserne af filmen gik i gang og hvordan Hard knock life scenen blev lavet).
Fun with Sandy (sjove fraklip med hunden Sandy)
Moonquake Lake, on set! (et falsk interview af de to instruktører (i virkeligheden er de instruktører af 22 Jump Street) af Moonquake Lake som er filmen Annie og de andre ser i biografen. En trailer af Moonquake Lake).
The making of Annie (instruktør, producer og skuespillere fortæller om at lave filmen, hinanden, rollerne, at lave filmen i New York og sangene).
You’re never fully dressed without a smile music video
Tomorrow around the world music video
Annie trivia track (hvis man sætter dette på kommer der små facts I pop-up bokse på skærmen under filmen).
Photo gallery (galleri)
Previews (Trailers for andre film)