Gysergenren har altid været populær inden for filmverdenen. Derfor kan man undre sig over, at der meget sjældent bliver lavet tv-serier inden for genren. Det er egentlig en skam, for ”American Horror Story” er et fint eksempel på, at det godt kan fungere. Mens fjerde sæson af den unikke tv-serie er lige rundt om hjørnet i USA, må vi i Danmark nøjes med, at første sæson lige er udgivet på DVD. I denne sæson møder vi Ben (Dylan McDermott) og Vivien Harmon (Connie Britton), som flytter ind i et stort, gammelt hus i Los Angeles med deres datter. Her møder de bl.a. deres nabo Constance (Jessica Lange), samt et væld af andre mystiske mennesker, som ikke er så enkle og uskyldige, som de prøver at bilde den stakkels familie ind.
American Horror Story” er en meget unik og mærkværdig tv-serie, og meget svær at sætte i bås. Jovist, som titlen antyder er det en gyserhistorie. Men så simpelt er det nu heller ikke. Tv-serien følger ikke en bestemt skabelon, da der ofte skiftes fokus fra afsnit til afsnit. Det er både positivt og negativt. Positivt fordi historien er meget svær at forudse, og derfor byder hvert afsnit på en god håndfuld overraskelser. Negativt fordi showet ofte fremstår som en dramaserie i stedet for en gyserserie. Det fremragende pilotafsnit lægger op til en skrækindjagende gyserfortælling, men som sæsonen skrider frem, bevæger den sig længere og længere væk fra genren. Dette gør ikke nødvendigvis ”American Horror Story” dårlig, men det er stadig lidt skuffende, at en tv-serie med det navn, sjældent formår at skræmme.
Alligevel er ”American Horror Story” på mange punkter en vellykket tv-serie. Selvom den ikke er specielt skræmmende, så er det stadig forfriskende at overvære en tv-serie som byder på et stort gammelt hus, smækkende døre, knirkende lyde, spøgelser og hemmeligheder. Selve historien er ganske velskrevet og tv-serien har en virkelig god stemning over sig. Den bizarre historie er fyldt med mystiske karakterer, overraskende twists og skæve sidehistorier, hvilket ofte giver publikum følelsen af forvirring og ubehag. Spørgsmålene hober sig op og man mistænker hurtigt tv-serien at være mystisk, bare for at være mystisk. Sådan hænger det heldigvis ikke sammen, da manuskriptforfatterne er gavmilde nok til at hoste op med svarene i løbet af de sidste par afsnit.
Skuespillet svinger desværre mellem intetsigende til blot udmærket, med få undtagelser. Dylan McDermott og Connie Britton gør det fint som forældreparret, mens Jessica Lange som sædvanligt stjæler showet. Det meste af castet består sådan set af dygtige skuespillere, men alligevel går mange af karaktererne i glemmebogen, hvilket næppe er skuespillernes skyld. Som sagt er handlingsforløbet ganske velskrevet, men desværre er der ikke blevet lagt meget vægt på karaktererne og replikkerne. Mange af de menneskelige karakterer er meget utroværdige og deres handlinger og reaktioner fremstår ofte urealistiske. I et afsnit bliver den stakkels familie taget til fange og truet med at blive slået ihjel, og i næste afsnit er denne hændelse gået fuldstændig i glemmebogen. Sådan reagerer mennesker af kød og blod altså ikke. Første sæson af ”American Horror Story” er ikke helt fejlfri, men alligevel kan man ikke andet end at respektere, hvad den prøver på. Man morer sig ganske godt undervejs og den ubehagelige stemning bider sig fast lige fra første til sidste afsnit.
Billede og lyd
Billedet er som regel knivskarpt, og både farvegengivelsen og kontrasten er upåklagelige hele vejen igennem. Jeg bemærkede dog en smule edge-enhancement i nogle af totalbillederne, hvor man øjensynligt har forsøgt at gøre billedet skarpere, hvilket desværre har skabt nogle tynde glorier. Men normalvis ser ”American Horror Story” altså hamrende godt ud, og hverken banding eller udtværing forekommer.
Mange nyproducerede tv-serier lyder lige så godt som Hollywoods nyeste storfilm, men lydsiden til ”American Horror Story” er desværre en undtagelse. Dialogen lyder forbavsende hul, og kun centerhøjtaleren gjorde sig særligt bemærket. Replikkerne er altid tydelige, men indimellem lyder de en anelse spidse. Hverken baghøjtalerne eller subwooferen kommer for alvor op i gear. Ærgerligt og besynderligt.
Ekstramateriale
DVD-udgivelsen af ”American Horror Story” indeholder en god mængde velproduceret og underholdende ekstramateriale, som bl.a. giver et indblik i skabelsen af de 12 episoder samt titelsekvensen. Her er også blevet indtalt et kommentarspor til pilotepisoden.
Konklusion
”American Horror Story” er en helt udmærket tv-serie med meget potentiale. Den jonglerer med mange bolde og formår at holde de fleste i luften. Den er ikke så uhyggelig som håbet, men stemningen sidder til gengæld lige i skabet. Denne DVD-udgivelse indeholder en pæn sjat ekstramateriale, billedsiden er ganske fremragende, men desværre skuffer lydsiden. Der er bred enighed om at ”American Horror Story” bliver endnu bedre i henholdsvis anden og tredje sæson, så har man set første sæson, er der altså ingen grund til at stoppe her. Efter at have overværet denne sæson, er jeg i hvert fald mere end frisk på at se, hvor fortællingen nu vil føre hen.