Ny filmfestival vil forene debat, film og fakta om den arabiske verden

Hvornår har du sidst hørt om feminist-prædikanter i Marokko? Set jøder og arabere danse standarddans sammen i Israel? Oplevet trolddomskunst mod barnløshed i Egypten? Sådan lyder det retoriske spørgsmål fra arrangørerne bag ’Arabian Nights’ – en ny festival, der finder sted over to uger i august-september.

”Vi håber at kunne udvide billedet af, hvad arabisk kultur kan være,” siger en af arrangørerne, programredaktør Rasmus Brendstrup fra Cinemateket i København. Det er her, der bliver vist film og afholdt debatarrangementer i perioden 19. august til 4. september. ”Filmen er et fantastisk medium til at skabe oplevelser og sætte gang i debatter. Der findes fænomener og historier, som vil få mange til at spærre øjnene op – og som ligger langt fra fremherskende mediediskurser om indvandring og terrorisme,” siger Rasmus Brendstrup, der også spår, at manges historiske viden vil blive rystet, når den amerikanske filmforsker Jay Weissberg viser film fra Osmannerrigets sidste dage.

Oplæg til debat
Astrid Sandvad Kudahl fra foreningen Nasim (Netværk af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten), som er medarrangør af festivalen, supplerer: ”Vi har inviteret forskere, journalister, filmfolk og andre fagpersoner til at debattere en række emner med hinanden og med publikum. Vi håber, at udvekslingen af viden og synspunkter kan blive en grundpille i festivalen.”

EVENTPROGRAM:
19. august: ”Queens of Syria” – åbningsfilm og Syrien-debat med instruktør Yasmin Fedda.

23. august: “Hvor er Algeriet på vej hen?” – foredrag, debat og besøg af instruktør Lyes Salem.

26. august: “The Ottoman Empire” – filmkoncert og historisk foredrag ved filmforsker Jay Weissberg. Oud: Bilal Irshed. Klarinet: Tine Vitkov.

29. august: Film og debatworkshop om tværkulturalisme i Palæstina og Israel.

29. august: “Det Arabiske Forår og den aktuelle situation i Egypten” – film og debat med DIIS-seniorforsker Rasmus Alenius Boserup, korrespondent Rasmus Bøgeskov Larsen og menneskettighedsforsker Ashraf Mikhail.

29. august: “Den aktuelle situation i Syrien” – film og debat med læge Haifaa Awad og journalisterne Kotada Younes og Nagieb Khaja.

FILMPROGRAM:

QUEENS OF SYRIA – når flygtningekvinder laver teater (Yasmin Fedda, 2014 / eng. tekst / 90 min.) ises ONS 19/08 19:15 (mød instr.) + LØR 29/08 19:45 (debat fra kl. 18.30) + FRE 04/09 21:15

THE SQUARE – Oscar-nomineret revolutions-dokumentar fra Egypten (Al Midan / Jehane Noujaim, 2013 / eng. tekst / 108 min.) Vises ONS 19/08 21:45 + LØR 29/08 16:45 (debat fra kl. 16.00)

OMAR – kys, drab og dobbeltspil på Vestbredden (Hany Abu-Assad, 2013 / eng. tekst / 98 min.) Vises hver aften fra 20/8 til 30/8 som Månedens Film i Cinemateket.

TUNISIAN SPRING – Det arabiske forårs begyndelse som sort komedie (Printemps tunisien / Raja Amari, 2013 / eng. tekst / 108 min.) FRE 21/08 21:30 + LØR 22/08 21:30

THE MAN FROM ORAN – stort drama om Algeriets frihedskæmpere (El Wahrani / Lyes Salem, 2014 / eng. tekst / 128 min.) Vises SØN 23/08 19:15 (foredrag fra kl.18.30) + SØN 30/08 19:15

DANCING IN JAFFA – kan jøder og muslimer mødes – i dans? (Hilla Medalia, 2013 / eng. tekst / 90 min.) Vises TIRS 25/08 19:15 + LØR 29/08 12:30 (med debat)

THE OTTOMAN EMPIRE – enestående filmkoncert og historisk foredrag (Ord og tilrettelæggelse: Jay Weissberg. Musik: oud-musiker Bilal Irshed og klarinettist Tine Vitkov / eng. tale / 115 min.). Vises ONS 26/08 19:00 (med efterfølgende reception)

MOTHER OF THE UNBORN – poetisk dokumentar om nutidig trolddom (Um Ghayeb / Nadine Salib, 2014 / eng. tekst / 92 min.) Vises ONS 26/08 21:30 + TIRS 01/09 18:15

CASABLANCA CALLING – tæt på Marokkos feministiske prædikanter (Rosa Rogers, 2014 / eng. tekst / 70 min.) Vises LØR 29/08 14:30 + TIRS 01/09 16:30

Alle film vises med engelske undertekster. De fleste debatter foregår på dansk.

Eventene er støttet af International Media Support og skabt i samarbejde med NASIM (Netværk af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten). og International Media Support.

Bemærk, at enkelte debatter ligger før filmvisningerne.

Seneste Nyheder

Mere fra filmens verden