Hvor er det bare ælig;rgerligt, at vælig;re fanget i det historiske dramas fine klælig;der, når man hellere vil springe ud som stormende romance. The Young Victoria sælig;tter sig imellem to stole, den pælig;ne kvalitetsfilm og ugebladsnovellen, men der er ingen tvivl om hvilken stol den finder mest behagelig. Denne kobling kan sagtens gøres både elegant og vedkommende, tælig;nk bare på Shekhar Kapurs Elisabeth (1998), men her føles det forceret. Der er utvivlsomt en vedkommende historie, at fortælig;lle om Victoria; hun regerede England i treogtres år, i en tid, hvor England var verdens ubestridte supermagt. Der må have vælig;ret tider med hårde beslutninger, hensynsløse beslutninger. Men den slags snavs finder du ikke her, til gengælig;ld er der guf til prinsessedrømmene og en smuk, men fattig prins. Det lyder måske som om jeg nedgør filmen, men tvælig;rtimod, det jeg nedgør er dens latterlige forsøg på at vælig;re en respektabel historisk drama. For det første forbliver det kun et postulat, for det andet, hvad er der galt med en god romantisk tåreperser? Og findes der noget vælig;rre end pælig;ne, respektable og harmløse film? Nej. Elisabeth var aldrig pælig;n og harmløs; den var giftig og opulent, men hele tiden elegant.
Den gamle konge er døden nælig;r, men trods mælig;ngder af børn er kun hans niece Victoria vælig;rdig til at overtage tronen. Hans egne børn er alle uælig;gte. Heldigvis forguder han sin niece. Victoria er blevet opdraget til at blive Dronning af hendes mor og hendes mand, der vil bruge hende til selv at tilrane sig magten. Planen mislykkes og den unge dronning skal nu lælig;re at regere i et minefelt af mælig;nd, bejlere og politikere, der alle forsøger at manipulere hende til egen fordel; ikke mindst er hun fanget imellem sin fælig;tter og bejler Albert og den udspekulerede og charmerende Lord Melbourne.
Der er altså masser af politiske rælig;vekager, at tage fat på og filmen skælig;nker dem meget tid, men ikke meget opmælig;rksomhed. Den gives fuldt og helt til den spirende romance imellem Victoria og den gode Albert. Filmen er bedst når den giver los, og lader violinerne spille og tårerne trille. Desvælig;rre er romancen egentlig ikke sælig;rlig interessant. Ikke nok med at hun elskede ham, han elskede også hende, de fik hinanden og levede lykkeligt sammen i tyve år. Ikke meget drama i det!
En anden af filmens store forbrydelser er, at misbruge så mange goder krælig;fter i roller de ellers kan til fingerspidserne. Hvem er bedre til at spille den onde moder end Miranda Richardson? Men her spilles hun som en svag kvinde forblælig;ndet af drømmen om magt og manipuleret af sin onde mand. Og Mark Strong som denne onde mand, en skuespiller, der om nogen kan spille den elegante, men kolde og beregnede mand, er her et halvvoldeligt fjols, hvis plan åbenbart er, at intimidere Victoria til at fragive sig magten på trods af, at hun igen og igen viser sig stælig;rk nok til at modstå presset. Og Thomas Kretschmann som Kong Leopold af Belgien, der har stor interesse i, at få Albert ind i dronningens ælig;gteseng, fremstår som en mand der intet greb har over situationen. Jim Broadbent stråler i en mindre rolle som den døende konge. Få kan som ham spille fordrukken levemand, med en understrøm af melankoli. Han slipper fra filmen med ælig;ren i behold, det samme gør Emily Blunt som Victoria, fordi hun tydeligvis har forstået at filmen er mere Titanic end pælig;nt kostumedrama. Og Rupert Friend som Albert er både køn og dygtig nok til at vælig;re genstand for Victorias romantiske følelser.
Leder du efter romantik og kongerøgelse, så kan The Young Victoria lige akkurat gå an, hvis du altså kan komme igennem filmens kedsommelige pælig;nhed og lade din selektive hukommelse huske de få øjeblikke af ælig;gte uforfalsket ugebladsslasker.
Filminformation
Originaltitel: The Young Victoria
Instruktør: Jean-Marc Vallée
Medvirkende: Emily Blunt, Rupert Friend, Paul Bettany m.fl.
Spilletid: 106 min.
Premiere: 4/6-2009
Distrubutør: Nordisk Film
