For et par år siden kom den fantastiske Tiger på Spring, Drage i Skjul, en film, der på overlegen vis blandede et godt gammeldages kælig;rlighedsdrama, men eventyr, lidt østlig poesi og massevis af tyngdekraftophælig;vende kampscener. Et par år efter kom Hero, en film der tog de poesien og kampscenerne til sin yderste konsekvens. Da ”Den Forbudte by”, udkom i 2006 var jeg efterhånden temmelig trælig;t af det. De tog sig selv og deres lommefilosofi lidt for alvorligt. Heldigvis er John Woo en instruktør, der har mere på paletten. The Battle of Red Cliff svinger vildt imellem komedie, kælig;rlighedsdrama, brutal krigsfilm og god gammeldages swashbuckling. Er der noget verden trælig;nger til i en tid med mørke Batmanfilm og indebrælig;ndte hemmelige agenter er god gammeldages Swashbuckling. Men det bliver bedre endnu. Han har pakket alle disse godter ind i en god gammeldages krigsfilm.
For et par tusinde år siden, nælig;rmere bestemt år 208, har en magtfuld minister underlagt kejseren sin vilje og prøver på brutal hvis at samle hele Kina under sig. Kun en lille håndfuld krigsherrer holder stand imod ham. De danner en alliance for at stoppe ham. Ministeren sender sin kælig;mpemælig;ssige hælig;r og sin endnu mere imponerende flåde af sted for at knuse alliancen erobre deres land og ikke mindst erobre én af krigsherrernes smukke kone. Det ender i et stort slag. Slaget ved de røde klipper.
Woo er mest kendt for sine actionscener og i The Battle of Red Cliff er han i topform. På film følger store slag altid en den samme formel. Først ser vi to hælig;re løbe hinanden i møde, gerne i flotte formationer, hvorefter hovedkarakterene utroligt nok finder hinanden og får lov kælig;mpe i fred. Red Cliff følger samme formel, men det hele er bare så fabelagtigt godt lavet. Woo formår at skildre både de store slag og de imponerende dueller med en klarhed og forstålighed som mange kunne lælig;re noget af . Man forstår strategien, man forstår hvorfor soldaterne skifter formation når de gør og de individuelle kampe er spektakulælig;re og underholdende. Woo bruger alle tricks i bogen: slowmotion, wire-stunts, freezeframes osv. Han gør det bare bedre en nogen anden, bedre end alle hans imitatorer, der ikke har hans sans for timing. Det kommer selvfølelig ikke som en overraskelse, han har selv vælig;ret med til at skrive bogen. Hvad der derimod altid er overraskende er, hvor kreativ Woo er til at opfinde små sekvenser der både bringer historien videre og er en nydelse i sig selv; i en scene følges en dues flugt over vandet i ét lang ubrudt skud, men samtidig er sekvensen fuld af information om fjendes størrelse og strategi, samtidigt med at den binder to scener sammen. Det er det som filmmediet er bedst til, at kunne formidle en masse information på en simpel intuitiv og elegant måde.
Woo’s film har altid blandet rigelige mælig;ngder kugleregn med melodrama og drivende sentimentalitet. Det nye er, hvor naturligt han iblander denne vindende formel et ordentligt skud eventyr og sjov. Det er sjælig;lendt man ser en film, hvor det første ord der popper ind i hovedet på én er ”rammersjang”, men i dette tilfælig;lde er rammersjang det rigtige ord, det eneste ord der beskriver, hvilken herlig oplevelse The Battle of Red Cliff er. Skynd jer i biografen!
Filminformation
Original titel: Chi Bi
Instruktør: John Woo
Medvirkende: Tony Leung, Takeshi Kaneshiro, Zhang Fengyi, Chang Chen, Zhao Wei, Hu Jun
Produktionsår: 2008
Lælig;ngde: 150 min.
Premiere: 20. februar 2009
Distributør: Nordisk Film
