Benjamin Buttons forunderlige liv Skrevet af Morten Vejlgaard Just, 22-01-2009 18:03
Den nyeste film fra mesterinstruktøren David Fincher er nomineret til 13 Oscar, men er det berettiget? Der har været fire forskellige anmeldere inde og se filmen, med fire forskellige meninger.
Hvem ville ikke gerne blive yngre frem for ælig;ldre? Tælig;nk at kunne opleve sine bedste år med alderen og erfaringens visdom. Ikke mindst i en tid som vores, hvor det at vælig;re ung er godt og gammel yt. Dette er prælig;missen for David Finchers lælig;nge ventede ”Benjamin Buttons forunderlige liv”, der har et tungt og lovende forventningspres på sine skuldre. På Finchers cv findes således film som de to foruroligende og stælig;rkt originale plotorienterede film ”Se7en” og ”Fight Club”, samt den smukke og roligt vælig;vende periodefilm ”Zodiac”. Alle havde de det kriminelle og bizarre som fælig;lles tematik. Det bizarre er stadigvælig;k i højsælig;det hos Fincher, der dog forsøger at gå nye veje med ”Benjamin Buttons forunderlige liv”, der har fokus på kælig;rligheden og det at miste.
året er 1918, lige efter det man i tiden kaldte den store krig. Byen er New Orleans og et barn bliver født. Moderen dør og barnet overlever. Drengebarnet ser imidlertid mildest talt mælig;rkvælig;rdigt ud, ja nælig;rmest gammelt. I delvis afsky og desperation afleverer faderen barnet på en ukendt fortrappe. Fortrappen viser sig at vælig;re fortrappen til et alderdomshjem, som bestyres af hjertevarme Queenie (Taraji P. Henson), der i modsælig;tning til barnet er sort. Queenie tager barnet til sig og opfostrer det som sit eget. Benjamin (Brad Pitt) er dog ikke noget almindeligt barn. Han er gammel af udseende, men som et barn indvendigt – Benjamin lever livet kropsligt omvendt, hvilket betyder, at han bliver yngre dag for dag. Vi følger Benjamins forunderlige liv og sælig;rligt dennes nælig;rmest skælig;bnebundne kælig;rlighed til Daisy (Cate Blanchett), der dog ikke er uproblematisk, da de fysisk udvikler sig i hver sin retning.
”Benjamin Buttons forunderlige liv” er ikke nogen nem film – den vil givet dele vandene. For det blotte øje kan den synes som en ligetil Carpe diem film, der fisker efter forloren sødsuppe. Så let er Finchers forunderlige film bare ikke. Jovist er den en kælig;rlighedshistorie. En fælig;ngslende og subtilt spillet kælig;rlighedshistorie, herligt befriet for kvalm melodrama. Primælig;rt er filmen en fortælig;lling om en mands liv. En mands liv og dennes oplevelser med døden og det at miste. Benjamins gammelmands fysik og opvælig;kst på et alderdomshjem gør ham unormalt fortrolig med døden, idet han mister venner på nælig;sten daglig basis. Døden bliver dagligdag og han frygter den ikke, da han synes kropsligt lælig;ngere og lælig;ngere vælig;k fra den. Benjamin bliver således følelsesmælig;ssigt amputeret, hvilket kommer til at hælig;mme ham i hans liv, sælig;rligt hans kælig;rlighedsliv og den dag han står over for livet som far – Benjamin synes skrælig;mt over for det, der fødes og ælig;ldes.
Mads: Filmen er fuld af kvalm melodrama. Det er en film fuld af lange følsomme, melankolske scener. Det er en af den slags film hvor man ser to mennesker klælig;de hinanden af og så klipper til en solopgang og bølgende violiner. Hvorfor giver den ikke los et par gange? Hvorfor bliver den ikke den store tragedie som den ligger op til? Netop da han forlader sin elskede og sit barn er der mulighed for at undersøge det grundlælig;ggende dybt tragiske i Bejamins skælig;bne; i stedet får vi en montage og et sidste møde. Hvis den skal beskrive et menneskes forunderlige rejse gennem livet, hvorfor lælig;re han så ikke noget og hvorfor er de personer han møder så uinteressante?
Nicki: Skrælig;ller man Benjamin Buttons omvendte fysiske forvandling af, står man tilbage med en temmelig skuffende og bovlam overromantiseret prælig;mis. Og det omsat i en forbløffende gennemskuelig fortælig;lling, der er set en milliard gange før. Det bliver nemlig blot en kedsommelig gennemgang af en på mange måder helt almindelig karakter, og hans ingen måde forunderlige kælig;rlighedsliv. Jeg savner kant, originalitet og vedkommenhed. I stedet får man tre timers ligegyldighed.
Cecilie: Det er netop det, jeg synes gør ”Benjamin Buttons forunderlige liv” til en interessant film. I stedet for at fokusere på ungdom og dens status, bliver fokus at en mand der aldrig ælig;ldes, får et absurd forhold til livet. Historien om Benjamin bliver vitterligt bare til en historien om en mand med et forunderligt liv, og det er fortrinligt, selv med lidt for meget ’Hollywood’ på toppen!
En vælig;sentlig anke der kan rejses imod ”Benjamin Buttons forunderlige liv”, er dennes lidt for nælig;re lighed med ”Forrest Gump”, der ligeledes har Eric Roth som manuskriptforfatter. Begge film foregår over lælig;ngere historisk tid og fortælig;ller historien om én persons liv. Kælig;rligheden er i begge film vanskelig og rettet imod den udvalgte kvinde og så ligner filmenes karaktergalleri til forveksling hverandre. Hvor historien om Gump imidlertid er en fortælig;lling om amerikansk historie, hvor Gump på utrolig vis er involveret i størstedelen af de vigtigste begivenheder i denne, så er Benjamin Button blot en historie om en mand og hans liv. Dette er måske ikke nælig;r så underholdende, men derimod mere varende og mindre flygtigt end tilfælig;ldet Gump. Det der derimod ikke kan føres en anke imod er tidsbilledet, der visuelt er på højde med eller bedre end i ”Zodiac” pga. den enorme visuelle volumen og ælig;stetiske originalitet, som Fincher lælig;gger for dagen. En fryd for øjet.
Mads: Filmen er utvivlsomt en stor teknisk bedrift. Den fysiske forvandling af Benjamin Button er meget overbevisende og de skiftende tidsbilleder er utroligt flotte. En sjov detalje er at Cate Blanchetts stemme er bearbejdet så de yngre udgaver af hendes rolle stadig har hendes stemme. Men jeg ville ikke sammenligne med ”Zodiac”. ”Zodiac” tilstrælig;bte at ramme den tone og håndgribelighed man finder i film som ”Alle Prælig;sidentens mælig;nd” og ”The Conversation”, et lettere nostalgisk, men realistiske tidsbillede, mens ”Benjamin Button...” er rendyrket Hollywood eventyr.
Nicki: Taglinen ”Life isn’t measured in minutes, but in moments” siger alt. ”Benjamin Button...” og ”Forrest Gump” minder forbløffende meget om hverandre i form og som en slags amerikansk magisk realisme pendant. Hvor sidstnælig;vnte leverede varen med et distanceret smil, er historien om Button helt utroligt selvhøjtidelig, patetisk og intetsigende. Flot ja, men sammenligningen med ”Zodiac”, og hvilken som helst anden David Fincher film for den sags skyld, skal iøvrigt slet ikke trælig;kkes – så bliver man slemt skuffet.
Cecilie: Den gennemgående sælig;tning i ”Benjamin Buttons forunderlige liv”: ’Nobody knows what’s coming for them’, finder jeg en del lettere fordøjelig end ’Life is like a box of chocolates, you never know what you’re going to get’. Og det gør sig egentligt gælig;ldende for alle lighederne mellem de to film. Benjamin Button bliver mig langt mindre dreven og kvalm end Gump.
David Fincher har skabt en modig og anderledes film. Den er ikke elskelig, men urimeligt smuk og den bliver ved med at rumstere og tælig;nke tanker. Som med ”Zodiac” tør Fincher at kede sit publikum i jagten på eftertanken og det varige indtryk. ”Benjamin Buttons forunderlig liv” er, udover at vælig;re ganske morsom, i lange passager langsomt travende og endda kedelig. Sjælig;ldent har man dog kedet sig så fortrinligt, som med det at betragte Benjamin Buttons usælig;dvanlige, men dog ganske almindelige liv.
Mads: En flot, men buldrende tom film, der sælig;lger romantiseret melankoli som om det var dybde og finurlighed som visdom. En rælig;dsom film.
Nicki: Sjælig;ldent har jeg kedet mig så meget under en amerikansk storfilm – og aldrig har jeg vælig;ret så skuffet af en David Fincher film. I stedet for hans typiske vovemod og geniale filmskaberevner, ved at tage fat i ambitiøse projekter og dreje dem til noget ekstraordinælig;rt, er filmen en forunderlig opvisning i hvordan en mesterinstruktør kan trælig;de i spinaten og fremtrylle et maktvælig;rk af dimensioner. Det er hverken eftertælig;nksomt eller vedkommende – det er slet og ret en kælig;mpe brøler.
Cecilie: Helt enig, filmen er en anelse for lang, men til gengælig;ld er den så smuk at man finder nydelse i billeder og stemning hele vejen igennem, og med et fint fokus på skælig;bne og tilfælig;ldigheder er der også nok af stof til eftertanke under og efter filmen.
Filminformation
Original titel: The Curious Life of Benjamin Button
Instruktør: David Fincher
Medvirkende: Brad Pitt, Cate Blanchett, Tilda Swindon m.fl.
Produktionsår: 2008
Lælig;ngde: 166 minutter
Premiere: 23. januar 2009
Distributør: Sandrew Metronome
Vores bedømmelse for Benjamin Buttons forunderlige liv
5.0
Klaptræ Morten: Malerisk fabulerende fotograferet film, der med en stoisk ro på indholdssiden giver tid til eftertanken.
2.0
Klaptræ Mads: En flot, men buldrende tom film, der sælger romantiseret melankoli som om det var dybde og finurlighed som visdom. En rædsom film.
2.0
Klaptræ Nicki: Forglemmelig storfilm skåret efter typisk Hollywood skabelon, og dog ekstraordinær prætentiøs og stuk. Skam dig Fincher.
4.0
Klaptræ Cecilie: Historien om Benjamin bliver vitterligt bare til en historien om en mand med et forunderligt liv, og det er fortrinligt, selv med lidt for meget Hollywood på toppen!
3.3
Samlet Konklusion: En film der afgjort deler vandene, der på den ene sider bliver hyldet og på den anden side udråbt som maktværk.
Fedt, at I er så uenige. Jeg elsker Fincher, elsker lange film og har egentlig ikke noget imod at se en variation over Forrest Gump og Big Fish. Samtidig har de negative røster sat mine forventninger så langt ned, at jeg næsten ikke kan undgå at blive positivt overrasket. Eller hvad? Det vil vise sig. Det amerikanske filmakademi er i hvert fald sprunget med på hypen.
Ja, men det er vist også de eneste. :-) Hvis du scroller gennem danske anmeldelser kan du faktisk ikke finde nogen over 4, undtagen her.
Tror også jeg ville ende på en 2’er hvis jeg skulle anmelde den, mest af alt fordi filmen i bund og grund irriterer mig frygteligt meget. Årsagen til at den overhovedet får 2 klaptræ skal findes i den egentlig ganske udmærkede indledende del af filmen - starten er mildest talt karikeret (med elendig voice-over), men som filmen skrider frem bliver den første halvanden time egentlig fornøjelig. At det hele efterfølgende ender i romantiseret klisterpapir med patetisk lommefilosofi og symbolværdi, ja, det er så en anden sag.
Jeg giver gerne kredit til Fincher for et traditionen tro ganske formidabelt visuelt univers (lige bortset fra enkelte hovedløst ringe sminkejobs af Pitt), men fortælling er og bliver så sukkersød at man ender med at brække store regnbuefarvede vingummibamser op undervejs. Kulminationen var for mig, da Fincher i sin svælgen af banaliteter valgte at introducerede en f***ing KOLIBRI, som oveni købet GENTAGES som symbolsk pay-off!!! What the fu??? Det er simpelthen for plat! En KOLIBRI - come on???
Men.. Hvis denne film virkelig skiller vandene så meget, kunne det være ret interessant at høre andres holdninger. Er der nogen som, ligesom Morten, finder denne 5 klaptræ værdig?
Fedt, at I er så uenige. Jeg elsker Fincher, elsker lange film og har egentlig ikke noget imod at se en variation over Forrest Gump og Big Fish. Samtidig har de negative røster sat mine forventninger så langt ned, at jeg næsten ikke kan undgå at blive positivt overrasket. Eller hvad? Det vil vise sig. Det amerikanske filmakademi er i hvert fald sprunget med på hypen.